Tankefulde haver' er et smukt stykke boghåndværk og en bog af den slags, man finder i et antikvariat og ikke rigtig kan slippe, selv om man godt ved, at man nok aldrig får den læst. Frimurere og engelske haver? Mens verden står i brand? Med engelske haver menes der ikke haver i England, men den ene af de to klassiske skoler inden for havearkitekturen: Der findes den engelske og den franske. Den franske barokhave var den fremherskende stil fra slutningen af 1600-tallet og et stykke ind i 1700-tallet. Alle, der var noget, skulle have en stram, symmetrisk have som f.eks. den, Solkongen havde i Versailles. Barokhaven afspejlede tidens politiske styreform, enevælden: lige havegange, indrammede bede, orden og magt over tingene; selv over naturen. Fra begyndelsen af 1700-tallet vinder den engelske have frem med sine bløde former, snoede stier, indslag af 'vilde' områder og ruiner; den afspejler det engelske demokrati og deismen (eller 'den naturlige religion', som den også blev kaldt), en trosretning blandt de intellektuelle, der ikke længere troede på mirakler, men på at Gud blot havde sat det hele i gang som et stort urværk, og nu lod det gå som det bedst kunne. De fleste kongelige anlæg, herregårdshaver og større parker har for længst opgivet den pasningskrævende franske have, som man nu om dage primært finder rundt om pæne menneskers parcelhuse.
Mystiske haver
Lyt til artiklen
