'Og andre forfattere' hedder den bog af Søren Schou, der i dag belønnes med Kritikerlavets Georg Brandes-pris. Titlen lyder stilfærdigt uskyldig, med en biklang af Rifbjerg. Men den er sarkastisk ment. Faktisk er det en barsk historie. Det handler om de mange forfattere fra tiden 1945-60, der blev uretfærdigt glemt. Det er historien om dansk efterkrigslitteratur som seksdagesløb, det hårde udskillelsesræs, hvor rytter efter rytter rangeres ud i kulissen. Ikke fordi de er talentløse, men fordi andre tager têten og projektørlyset. Stjernerytterne i første løb hed Blixen, Branner og Martin A. Hansen - det er dem af 1940'ernes navne, 'man husker' i dag. 1950'ernes par nr. 1 blev Villy Sørensen & Rifbjerg, med Seeberg i baghjulet. Resten er stilhed. Så meget mere er der at gøre, hvis man pudser brillerne og går på genopdagelse. Ved at spole tilbage genfinder Søren Schou 18 navne og 49 titler, foruden diverse hjælpetropper i baggrunden, der dengang blev positivt modtaget både af kritikken og læserne, fordi de tog tidens hovedtemaer op og udfordrede dens formbegreber. Han påviser, hvordan de dristigt baksede med eksistentiel civilisationskritik - Sartre, Camus, Koestler, Orwell - og med at fordøje den blandede inspiration fra Blixen & Hansen til Kafka, Hemingway, Böll og 1950'ernes franske 'ny roman'.
Litteraturens seksdagesløb
Lyt til artiklen
