Revolutioner er som febersygdomme. Sådan definerede Crane Brinton i 1965 dem i sin bog 'The Anatomy of Revolution', og ligesom febersygdomme har revolutioner tre stadier. Først kommer feberen for fuld kraft, ofte ledsaget af en art delirium, hvor man ikke ved, hvad man foretager sig. I anden fase falder feberen, rekonvalescensen begynder, men der er stadig mulighed for tilbagefald. Endelig kommer helbredelsen og patientens tilbagevenden til et normalt, sundt liv. Irans revolution er ved at have gennemløbet de to første stadier, og er - måske - på vej ind i det tredje, argumenterer den amerikanske journalist Robin Wright i sin nye bog 'The Last Great Revolution'. Wright, der har dækket Iran for en række amerikanske medier siden begyndelsen af 1970'erne, regner revolutionens første fase fra Mohammad Reza Shah Pahlavi i 1979 flygter fra landet med sin kone og en lille krukke persisk jord, til hans efterfølger Ayatollah Khomeini dør af et hjerteanfald i 1989. Det var i denne periode, at ekstremismen og feberen rasede i landet, særligt i begyndelsen med den 444-dage lange besættelse af den amerikanske ambassade, masser af henrettelser og mullaher med maskingeværer i gaderne. Det var også i denne fase, at farerne for patienten - Iran - var størst, med den irakiske invasion og den internationale isolation.
Mellem islam og demokrati
Lyt til artiklen
