Vov at lytte til din hund

Lyt til artiklen

I strømmen af selvhjælps- og terapibøger går vores forhold til hunden ikke ram forbi. Den engelske hundeopdrætter Jan Fennell har skrevet en bog med den ikke helt dækkende titel 'Hundelytteren. Lyt dig til en lydig hund'. I den beskriver hun en lang række 'case stories', hvor hun ved husbesøg og rådgivning har reddet en besværlig hund, kort før den skulle have været aflivet af de ulykkelige, men rådvilde ejere. Først fortæller hun dog sin egen traumatiske historie - grundet egen uforstand måtte hun lade en alt for vild hund aflive, da den havde væltet hendes lille søn ind i en glasdør. Denne bekendelse giver en aura af bodsøvelse til hendes sikkert lukrative, men utvivlsomt nødvendige indsats. I al sin gribende enkelhed er et harmonisk forhold mellem hund og menneske baseret på, at hunden er helt klar over, at mennesket bestemmer, og at mennesket har styr på situationen. Det være sig nytårsknald og tordenvejr, indtrædende gæster på territoriet eller leg, spisning, adskillelse og gensyn. Så slipper hunden for byrden ved ustandselig at skulle optræde som førerhund - en rolle de færreste skøde- og kælehunde kan klare, hvilket gør dem stressede og umulige. De hunde, der kan klare førerrollen, bliver til gengæld så dominerende over for ejeren, at denne skal tage urimelige hensyn til utysket, der - uden at ønske det - bliver herre i huset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her