Gud alene er nok. Klarere kan livets mening vel ikke formuleres, vanskeligere kan livsprojektet på den anden side næppe heller opstilles, set her fra et mere verdsligt hjørne af individualismens tidsalder. For selv om åndeligheden er i fokus - enten i form af et påstået og fatalt fravær i vores kulturkreds eller i kraft af profetiske udsigelser om dens tilbagevenden - så hører Gud som en 'helhedsløsning' nok til de sjældne, men så meget desto mere betagende livsvalg. Det er Den hellige Teresa af Avila, der i sin tid sagde de berømte ord om Guds fylde, og det er danske og aldeles nulevende søster Abraham, der gentager dem i Else Marie Kjerkegaards undersøgelse af moderne åndelig praksis, 'Vejen vi går'. Forfatteren med den brogede baggrund som cand.polit., samfundsdebattør og nu gestaltpsykolog har interviewet tolv danske kvinder om deres daglige gøren og laden i dialog med Gud - eller det guddommelige - for nu at antyde bredden i den spirituelle søgen. For det er meget forskellige livsforløb og erkendelsesprocesser, der åbenbarer sig, lige fra ensomheden i søster Abrahams eremithytte i Jerusalem til livligheden i sognepræsten og familiemoderen Lisbet Rømers kirke i Københavnsområdet. Selvom behovet for meditativ ro går igen i næsten samtlige historier.
Vanddråben i grantræet
Lyt til artiklen
