Angrebet på Korea fjerner enhver tvivl om, at kommunismen for at erobre uafhængige stater nu er gået fra undergravelse til væbnet magt og invasion. Sådan rekapitulerede Harry S. Truman den nordkoreanske invasion af tvillingen i syd i 1950. Allerede i februar året forinden havde CIA dog advaret om, at en tilbagetrækning af de amerikanske styrker i Sydkorea, kunne medføre en invasion fra nord. Men Washingtons ønske om at 'få drengene hjem' var stærkt, og advarslen om at vente, til den sydkoreanske hær var stærk nok til selv at modstå et angreb, blev ignoreret af Det Hvide Hus. Troppetilbagetrækningen var fuldbragt i juni 1949. Et år efter var invasionen en realitet. Truman kastede derefter USA ud i en krig, der kostede mere end 34.000 amerikanere og omkring 6 millioner koreanere livet - af frygt for, at USSR stod bag invasionen. En frygt, som lagde grunden til de næste 40 års våbenkapløb med Sovjetunionen. Truman gjorde sig således skyldig i tre fejl: Den første var overhovedet at trække tropperne for tidligt ud. Den anden at mistolke invasionen som et kursskifte fra Kreml. Invasionen var ikke udtænkt i Moskva, men i Pyongyang af Kim Il Sung, som kun efter ihærdig indsats (48 telegrammer!) fik Stalins modstræbende accept. Men det tredje og vigtigste fejltrin var, at Truman valgte at lade hånt om CIA's oprindelige efterretningsrapport.
Uncle Sam's strategiske bommerter
Lyt til artiklen
