I 1930 fangede arkitekten Steen Eiler Rasmussen en fiskerkone, optog hendes råb (»Hornfisk er godt, hornfisk er godt. Her store friske hornfisk godt femm'r tredv' ør' stykk't«) og satte den i noder, for at vise at fiskerkonens råben kunne betragtes som sang. Sangen som en del af byens musik, et lydmæssigt landskab, bestående af resonansen af utallige aktiviteter, som den, der bor eller færdes i byen, på én gang oplever og selv bidrager til. Steen Eiler Rasmussen analyserede fiskerkonens sang i essayet 'Paa Sangens Vinger', og fortalte langt senere historien om optagelsen (den fandt sted i et stormagasin, hvor den stakkels fiskerkone, Dagmar Hansen, nervøs og i sit stiveste puds, naturligvis var ude af stand til at spille sig selv) i en artikel i Politiken 14. december 1969. Den avis er der jo for længst pakket fisk ind i, men man kan læse historien i Henrik Reehs bidrag til 'The Urban Lifeworld. Formation, Perception, Representation', en antologi om livet i byen, eksemplificeret ved København og New York og tværfagligt anskuet i et krydsfelt mellem arkitektur, litteratur og antropologi. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Center for Urbanitet og Æstetik ved Københavns Universitet og Columbia University Urban Design Program i New York, skrevet af skiftevis danske og amerikanske forskere, og udgivet på engelsk.
Ude selv når man er hjemme
Lyt til artiklen
