Kære lille Pia, du vil få masser af stemmer over det ganske land«. Sådan sang dansktopcrooneren Richard Ragnvald til Pia Kjærsgaard, da Dansk Folkeparti fejrede sin etårs fødselsdag i 1997. Ganske rigtigt: det unge parti er blevet ikke så lidt af en stemmesluger, og ved sidste folketingsvalg blev partiet endog landets tredjestørste, ikke mindst i kraft af Pia Kjærsgaard. En, som helt sikkert ikke traller med på Ragnvalds joviale vise, er journalist David Trads, kommende chefredaktør på Dagbladet Information. Han har netop begået en lille bog om de senere års største fænomen i dansk partipolitik. Og lad os bare afsløre med det samme, at der er tale om en stærkt kritisk fremstilling, hvor der bliver skudt med skarpt. David Trads prøver at trænge ind bag den velpolerede overflade af seriøsitet og ansvarlighed, som Dansk Folkepartis velsmurte PR-maskine efterhånden har fået skabt om partiet. Fra at have været en paria, som de store partier ville holde ude af fællesstuen, har partiet i dag ikke alene sikret sig formandsposten i det indflydelsesrige Finansudvalg i Folketinget, men er tillige en vigtig brik i den borgerlige regerings parlamentariske overlevelse. Nu er spøgen imidlertid blevet drevet for vidt, mener Trads, som udfolder stor energi i at demonstrere, hvorfor Dansk Folkeparti ikke i modsætning til den gængse antagelse er Socialdemokratiet minus 10-15 procent.
Pias potemkinkulisse
Lyt til artiklen
