I 1959, da dronning Margrethe var 19 år og stadig kun tronfølger, støttede hun uofficielt ofrene for den franske kolonikrig i Algeriet ved at sende betydelige beløb til en fond, som blev administreret af den franske filosof Jean-Paul Sartre. På sin store Europarejse i efteråret 1960 holdt hun bl.a. souper for en række kendte franske intellektuelle, som var imod kolonikrigen, og selv om receptionen af diplomatiske grunde ikke blev holdt på den danske ambassade, men på et nærliggende hotel, vakte arrangementet stor vrede hos den daværende præsident de Gaulle. - Nej, det er ikke sandt. Historien om prinsesse Margrethe og Sartre er et produkt af Hans Hertels fantasi. I et moderne monarki ville den slags politiske tilkendegivelser være konstitutionelt utænkelige. Men skruer man tiden tilbage til 1760'erne skete der faktisk noget lignende, da den unge kong Christian VII støttede Voltaire økonomisk og på en rejse mødte flere af de berømte encyklopædister på sit hotel i Paris. Dog ikke Voltaire, som forblev på sit gods i nærheden af grænsen til Schweiz. Voltaire korresponderede med Christian VII, som han beundrede for at have indført trykkefrihed, og kaldte ham »le roi philosophe«, hvilket senere ikke var så heldigt, da kongen blev sindssyg.
Lyset for de lærde
Lyt til artiklen
