0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

American Dream?

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Magtudredningsudvalget har fået den idé at bede en kulturhistoriker om at diskutere emnet 'dansk retliggørelse' som en påvirkning fra USA.

Forfatteren Helle Porsdam er ikke jurist, men hun har bl.a. i en disputats beskæftiget sig med amerikansk ret som kulturfænomen. Det er også fra denne lidt ophøjede synsvinkel, at hun ser på spørgsmålet om amerikanisering af dansk ret.

Så vidt jeg kan se, betyder hendes - lidt ujuridiske - måde at anskue tingene på, at enkelte oplagte påvirkningsfænomener forsømmes til gengæld for mere luftige ideer.

Der er ingen som helst tvivl om, at amerikansk ret har fået vel nærmest helt afgørende betydning for store dele af international kontraktsret med nye begreber eller ændrede vilkår - det gælder Danmark som det gælder hele verden på dette område og en lang række andre dele af privatretten.

Der er selvfølgelig en grund til, at mange (vordende eller uddannede) advokater vælger et studieår i USA. Uden kendskab til amerikansk ret er det svært at begå sig på den internationale scene, men det er jo ikke uden videre ensbetydende med amerikanisering af dansk ret.


I hvert fald kan man let gennemgå en dansk juridisk uddannelse uden at vide noget særligt om den amerikanske forfatning, forholdet mellem federal og delstatslovgivning, den amerikanske højesterets praksis, amerikansk erstatnings- eller kontraktsret osv.

Der er da heller ikke tvivl om, at andre områder af juraen er helt resistente over for 'amerikanisering'. Hele opfattelsen af den offentlige sektor og dens opgaver adskiller sig fundamentalt fra den amerikanske, og jeg har meget svært ved i Helle Porsdams betragtninger over 'serviceydelser', der »skræddersys til den enkelte forbrugers individuelle krav« at genkende noget, som har med danske myndigheders administration af sociale eller andre ydelser at gøre.

Jeg kan sagtens se en 'rettighedsorientering', men den danske 'forbrugers' krav på understøttelse under en eller anden form har da ikke meget at gøre med Dworkin's 'Taking rights seriously'. Tværtimod har velfærdsstaten udviklet en mentalitet hos denne 'forbruger' af gratisydelser, der fundamentalt adskiller sig fra den amerikanske opfattelse af symmetri mellem indsats og udbytte.


Jeg har også meget svært ved at genkende danske domstole som det sted, man mødes »for at løse alle de mange konflikter, der uvægerligt vil opstå i et multikulturelt samfund, hvor der ikke er enighed om normer og værdier«, når bortses fra en enkelt sag om brugen af tørklæder på arbejdspladsen.

Heller ikke kan jeg være særlig enig i hendes analyse af en almindelig trend. Tendensen til domstolsaktivisme er efter min mening meget begrænset.

Højesteret har efter tysk forbillede tilladt nogle borgere - efter min mening helt overflødigt - at klage over Danmarks tiltræden af EF-traktaten, retten har - meget tvivlsomt - underkendt dele af den såkaldte Tvindlov, og retten har - med rette - mere indgående end tidligere kritiseret sociale myndigheders skøn.

Men det ligger meget langt fra den prøvelse, vi kender i lande, som har egentlige forfatningsdomstole, og en sag som sagen om EU-tiltræden ville være utænkelig i USA. Inspirationen kom om noget steds fra så fra den tyske forfatningsdomstol.


Det er rigtigt at advokatvirksomheder fusionerer, og det er nødvendigt, hvis en amerikansk partner skal få øje på dem. Men har det mere med amerikanisering at gøre, end når SAS for at overleve indgår i en Star Alliance?

Og endelig, for at tage et tredje af forfatterens eksempler, retsfilosofien. Det er rigtigt, at der er forskere, der taler mere om naturret og retfærdighed end før. Men en 'renæssance' for naturretten? Det må vi da ikke håbe, og det er heller ikke tilfældet, og det har i hvert fald ikke meget med USA at gøre.

Der er tale om en påskønnelsesværdig besindelse på, at juraen indeholder visse værdier. Det er en gammel tradition, der i lige så høj grad har forbilleder i Europa som i USA.


Jeg er nok grundlæggende uenig i hele forfatterens tendens. Problemstillingen er forældet. Når vi for nogle år siden kunne spore en 'amerikanisering' skyldtes, at det var fra USA at en fornyelse kom inden for juraen. Det er ikke længere tilfældet.

I dag er det i meget høj grad EU og europæiske jurister, der sætter dagsordenen, bl.a. menneskerettighedsdiskussionen er i vidt omfang centreret omkring den europæiske menneskerettighedsdomstol. Der drøftes fælles obligationsretlige regler inden for EU, og på mange andre områder sker en harmonisering. Det er forfatteren da også fuldt ud opmærksom på.

Europa har valgt at løse sine multikulturelle problemer på en helt anden måde end USA. Vi har ingen kvoteringer, vi har aldrig fundet på, at adskille folk med forskellig hudfarve, og vi har ingen diskussion af, om forfatning skal forstås nutidigt eller som 'the founding fathers' så det.


Helle Porsdam har læst en række artikelsamlinger og debatindlæg, hvor nogle af de temaer, hun omtaler, diskuteres, f.eks. dommeraktivisme eller rettighedsbasering. Det vrimler med løsrevne citater. Men hvad er realiteten?

Jeg har ikke mødt mange danske dommere, der har hørt om f.eks. Ronald Dworkin eller 'Law's Empire' og 'Taking Rights seriously', og de fleste skulle nok frabede sig at blive kaldt aktive endsige aktivister. Der er ikke meget amerikansk over en dansk retssal eller et dansk socialkontor. Eller for den sags skyld det juridiske studium.

Så vidt jeg kan bedømme, ved forfatteren for lidt om dansk jura og dansk retsliv. Og hendes litteraturangivelser tyder heller ikke på et særlig indgående kendskab til amerikansk ret. Så bliver det på overfladen, lidt film, medier og sådan, og det er vel ikke det magtudredningen går ud på.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce