0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To steder på én gang

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan skriver man om utroskab på en teoretisk måde, hvis man selv har prøvet det? Kan man glemme fortryllelsen ved det forbudte, skrækken for at blive opdaget - eller faldet ned i fortvivlelsens sorte hul, hvis man er den, der er blevet bedraget?

Det er ikke desto mindre, hvad forlaget Forum har bedt 25 kendte danskere om i debatbogen 'Utroskab'. Det står i forordet: »Vi har ikke bedt bidragyderne skrive om utroskab i den sensationelle privatsfære« (hvorfor skal de så være kendte, spørger vi herfra) »men overordnet, samfundsmæssigt: Hvad stiller vi op med utroskab i begyndelsen af det nye årtusinde?«.

Det samme, som vi altid har gjort, mener mange af forfatterne, som heldigvis ikke alle har rettet sig efter påbuddet om en akademisk analyse af fænomenet. De bedste bidrag er så afgjort de mest personlige.

Journalisten Eva Bendix, som har 52 års ægteskabelig erfaring at trække på, med samme mand vel at mærke, indleder talerrækken med at konstatere, at utroskaben nok er kommet for at blive, at den skal være kortvarig og hemmelig for at være optimal, og at man aldrig skal gå til bekendelse.

Samme streng anslås af skuespilleren Pernille Højmark, som i en guide til utroskab både giver gode råd som »benægt alt og stå fast« og opregner faresignaler (lysten til at gå hånd i hånd), utroskabens positive sider (benyt chancen til at få nyt undertøj og parfume) og reparation af skaden, hvis utroskaben er ved at blive til alvor (de fleste forelskelser fortoner sig i løbet af fire måneder eller et halvt år).


Læser man de mange forskellige udsagn i bogen, ser det ikke ud til, at det nye årtusind har lavet om på vores basale følelsesliv. Vi bliver stadig sanseløst forelskede, rasende jaloux og dybt sårede, når kærligheden slår til, enten det nu er via nettet, som er så moderne lige nu, eller i virkelighedens verden.

Og kvinderne har stadig sværest ved at lyve, de indrømmer alt, konstaterer forfatteren Hanne-Vibeke Holst i et af bogens bedste bidrag.

Hun sætter også fingeren på et ligestillingsproblem: En kvindelig chef ville aldrig kunne medbringe sin tyve år yngre elsker på forretningsrejse til Spanien. Det er simpelthen ikke accepteret. Kvinder har ikke netværket, har ikke haft mændenes betingelser for at systematisere ægteskabeligt bedrag gennem generationer.

Mange af forfatterne er tyet til fiktionen for at få sagt det, de mener, bl.a. skuespilleren Ole Ernst, som er den, der kommer tættest på den angst, som også er en del af prisen for utroskab.

»Man plages som af en sygdom med feber/ går rundt om sig selv og gør det forkerte/ i en lang, nervøs uendelighed, hjælpsom/ på et ualmindelig forkert tidspunkt/ stort set to forskellige steder på én gang«.

Sådan er der alligevel kommet en læseværdig bog ud af et konstrueret spørgsmål. De kedsommelige, som opridser utroskabens historie fra bibelsk tid og til nu, kan man jo bare springe over.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce