Hvordan skriver man om utroskab på en teoretisk måde, hvis man selv har prøvet det? Kan man glemme fortryllelsen ved det forbudte, skrækken for at blive opdaget - eller faldet ned i fortvivlelsens sorte hul, hvis man er den, der er blevet bedraget? Det er ikke desto mindre, hvad forlaget Forum har bedt 25 kendte danskere om i debatbogen 'Utroskab'. Det står i forordet: »Vi har ikke bedt bidragyderne skrive om utroskab i den sensationelle privatsfære« (hvorfor skal de så være kendte, spørger vi herfra) »men overordnet, samfundsmæssigt: Hvad stiller vi op med utroskab i begyndelsen af det nye årtusinde?«. Det samme, som vi altid har gjort, mener mange af forfatterne, som heldigvis ikke alle har rettet sig efter påbuddet om en akademisk analyse af fænomenet. De bedste bidrag er så afgjort de mest personlige. Journalisten Eva Bendix, som har 52 års ægteskabelig erfaring at trække på, med samme mand vel at mærke, indleder talerrækken med at konstatere, at utroskaben nok er kommet for at blive, at den skal være kortvarig og hemmelig for at være optimal, og at man aldrig skal gå til bekendelse. Samme streng anslås af skuespilleren Pernille Højmark, som i en guide til utroskab både giver gode råd som »benægt alt og stå fast« og opregner faresignaler (lysten til at gå hånd i hånd), utroskabens positive sider (benyt chancen til at få nyt undertøj og parfume) og reparation af skaden, hvis utroskaben er ved at blive til alvor (de fleste forelskelser fortoner sig i løbet af fire måneder eller et halvt år).
To steder på én gang
Lyt til artiklen
