Ske lettet af en pige

Lyt til artiklen

Betegnelsen 'essay' har rødder i det latinske exagium (afvejning, undersøgelse), og genren fordrer - sin begrænsede længde til trods - en særlig grad af veloplagt nysgerrighed, et stringent og forskende argusøje. Alene af denne grund må forventningerne stemmes højt ved en undertitel som 'essays om sygdom og sundhed' - ikke mindst når ophavsmanden er Bobby Zachariae, denne produktive og visionære psykolog, hvis foretrukne virkefelt er den udfordrende og uvejsomme grænsezone mellem 'psyke' og 'soma'. Både populært og videnskabeligt - i bøger, artikler, kurser og foredrag - har Zachariae således udforsket aspekter af menneskets bio-psyko-sociale dialektik, og uanset om fokus har været immunforsvar, rygning, suggestion, kræft eller smerte, er Zachariae så godt som altid leveringsdygtig i gode faglige indsigter og velfunderet inspiration til den enkelte værkplagede patient. Også i 'Opskriften på et langt liv' findes der fornuftige, morsomme og vedkommende indfaldsvinkler, og når bogen alligevel skuffer, er det først og fremmest, fordi den lover mere, end den kan holde: De hen ved firs 'essays' (om alt fra forkølelse til parforhold, fantomsmerter til homofobi) fremstår således mest af alt som trætte genbrugsprodukter, der dygtigt og mundret skøjter hen over deres genstand og i alt for høj grad stiller sig tilfreds med det kuriøse og populære på bekostning af dybden og den kritiske metodiske distance.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her