Af forskellige årsager bliver Beethoven en besættelse for den amerikanske ejendomsmægler Ira Brilliant. Det bliver han også for den mexicansk- amerikanske læge med det opsigtsvækkende navn Alfredo 'Che' Guevara. Især Brilliant må simpelthen eje så mange Beethovenbreve og førsteudgaver som muligt. Han stifter et Beethovencenter, og kulminationen på denne sande beretning, som bogen hedder i undertitlen, bliver, at de to går sammen om at købe en lok af mesterens hår på auktion hos Sothebys. Det er i 1994. Hårlokken i medaljonen har ret beset ingen kendt historie ud over, at man ved, hvem der klippede den af Beethovens afsjælede legeme i 1827, og at denne mand - komponisten Ferdinand Hiller - gav lokken videre til sin søn. Hvis det ellers er den samme lok, som Hiller i sin tid klippede af! Ad uransaglige veje lander lokken i Gilleleje i forbindelse med jødetransporterne under Anden Verdenskrig, og derfra kommer den på auktion. Med brug af drevne skribentkneb lykkes det Russell Martin at dramatisere historien og pumpe den op til mere end 200 sider. Et af de greb, han anvender, er at lade hvert andet kapitel handle om Beethoven, så hans liv gennemgås på ét plan, mens lokkens historie søges fulgt på det andet. Det fylder alt sammen, og den musikhistoriske detektivhistorie presses til sidste dråbe. Diverse bipersoner gøres til genstand for biografering, det mindste indicium forsynes med udråbstegn, mens de mange gætterier nødvendigvis afføder en hel del spørgsmålstegn. Historiens interessante aspekt er, at de afskårne hårstrå fra Beethovens manke underkastes moderne patologiske analyser. Der ligger et pudsigt paradoks i, at de to amerikanere forguder skaberen af 'Skæbnesymfonien' så meget, at de simpelthen må eje en del af ham, samtidig med, at analyserne i laboratoriet peger i retning af en afmytificering, der gør Beethovens genialitet og døvhed til udslag af noget så jordnært som en blyforgiftning. Denne nyhed om årsagen til Beethovens død kom ud til alverden i 2000, samme år som bogen udkom i USA.