Et tilfældigt opslag i en telefonbog står ikke højt på listen over gyldne læsestunder. Måske studser man et øjeblik over et par særprægede efternavne, men så iler man hastigt videre for at finde det nummer, man søger. Der er tale om et redskab, en brugsgenstand, intet andet. Den her i avisen meget omtalte bog om svenske nazister og sympatisører i perioden 1931-1945 (Pol. 14.8.) leder naturligt tankerne hen på en telefonbog. Også den er et redskab snarere end en læseværdig bog. Fraset en ultrakort indledning opregner historikeren Tobias Hübinette over 533 sider navne, stillingsbetegnelser og adresser på 28.000 svenskere med tilknytning til syv nazistiske eller protyske bevægelser. Der er ikke tale om historieforskning, hvor et vanskeligt genstandsfelt søges uddybet og forklaret for de uindviede. Nej, Hübinette har gravet i de forskellige organisationers arkiver og dér fundet nogle i øvrigt ufuldstændige medlemslister. Desuden har han fremdraget en bunke jule- og nytårshilsner, som dengang blev offentliggjort i foreningsblade og partipresse.
Var din nabos far nazist?
Lyt til artiklen
