0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jensen-San i det gudsforladte land

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det begynder allerede ved paskontrollen i lufthavnen i Tokyo, hvor pasbetjenten opfører en lille, omhyggeligt koreograferet ballet for fingre, stempel og papir:

»Han lægger tre papirer ved siden af hinanden (...) trækker vejret ceremonielt. Dybt. Den lille pause. Nuet. Og så hamrer han pludselig stemplet ned tre gange i papirerne. Folder, bukker, river af, lukker«.

Sådan beskriver Kristian Ditlev Jensen en af de mange muntre og tankevækkende oplevelser med Japans formelle kultur. 'Røde kager & grøn te. Japanske meditationer' består af tre essays, der hidrører fra forfatterens jomfrurejse til Japan i 2001 og udspringer af hans mangeårige fascination af landet og kulturen, haiku og zen, pop og sushi.

Når det står værst til, minder stilen om én lang mail, der tager sig den frihed at bruge rigtig mange ord om ganske lidt. Men når det er bedst, er formen kongenial med sit objekt, fin, flyvende, skarp og let. Bogens smukke grafik er tilsvarende lys, feminin, ornamental.


Vi i Vesten har uvægerligt en række fordomme om Japans eksotiske fremmedhed eller blot en mængde forestillinger og fantasmer om 'Japan', hentet fra 'Shogun' og reklamer, fra film og fra litteratur. På den anden side af skærmen findes det virkelige, levende, konkrete, reelle Japan selvfølgelig.

Det er ved mødet med Hiroshima, der for alvor for Ditlev Jensen sker et sammenfald mellem fantasme og realitet: »Her bliver den virkelige verden og forestillingernes rum sat sammen. Her smelter de, brænder sammen, til én ting«.

Helt præcist gælder oplevelsen synet af et lille, forkullet lommeur, hvis visere er stoppet i samme sekund verdens første atombombe faldt.

Fra dette møde med Japans realitet, bevæger forfatteren sig cirklende videre til forholdet mellem tomhed og form. Japan er et hyper-æstetisk land, et land, hvor intet unddrager sig den æstetiserede fremstilling, fra madlavning til bueskydning, fra te-drikning til paskontrol. Japan er overfladisk.

Dette kommer ifølge forfatteren af, at Japan er et gudsforladt og metafysikløst land. Det betyder ikke, at det er profant eller sekulariseret i gængs forstand. Men at alt på overfladen er helligt. Hvis der ingen dyb grund findes under overfladen, antager den paradoksalt en enorm betydning. Lige fra måden man hilser på til trafikkens regulering.


I det sidste essay kommer Ditlev Jensen, eller Jensen-San som hans mange tolke kalder ham, ind på det japanske sprogs faldgruber. Fordi japansk er verdens næstmest lydfattige sprog, involverer det et hav af muligheder for misforståelser.

Disse mulige misforståelser korrigerer indfødte hurtigt og ubesværet ved at angive præcis, hvilken betydning af et udtryk der gælder i en given situation. F.eks. ved at gnubbe modpartens hænder eller ved et hævet øjebryn.

Gennem disse tre nedslag har Ditlev Jensen skrevet en trods alt bevægende og sprødt flyvende lille bog om sin Japan-rejse, mange måske befriende lysår fra den forrige psykogyser, 'Det bliver sagt'.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu