For få uger siden udkom Torben Billes danske gennemskrivning af rockens måske største myte, Elvis Presley, og nu følger så endnu en litterær gennemgang af en næsten lokal legende, svenske ABBA. Genfortalt af bibliotekar og megafan af gruppen Carsten Michael Laursen med dansk afsæt. Så engageret en tilhænger af ABBA er Carsten Michael Laursen - som i 1976 med kridt skrev på gymnastiksalens røde mur ved sin skole: »P.S. ABBA er størst« - at han pure afviser de tilløb til kritik og forsøg på at placere gruppen i en musikhistorisk sammenhæng, han citerer fra anmeldelser og interview i bogen. For ham er det intellektuelt tankespind og forsøg på at nedgøre ABBA. Selv nærmer han sig heller ikke de eventuelle konflikter i gruppen. Alt vaskes bort, så vi endnu en gang står med historien om de hysterisk hvide lagner og den pletfri pop fra ABBA. Et helteportræt uden konflikter. Leder man efter nyheder om ABBA eller nye måder at anskue den fortsat populære kvartet, skal man ikke lede her. Her får vi en letlæst idolhistorie med danske fotos og indimellem sjove citater fra datidens danske presse. Kun i kapitlet med den for bogens stil sørgeligt sigende titel 'ABBA - The sound' er der tilløb til en (begejstret) analyse af svenskernes musik, lyd og stil. Umiddelbart er det selvfølgelig dejligt, at popmusikken er blevet en så kulturelt vigtig faktor, at selv ambitiøse forfattere bedriver bøger om den. Men det er en besynderlig og gammeldags ide, at danskerne skal nøjes med disse gennemtygninger - »ABBA og Elvis for begyndere«. I en tid, hvor også danske musikfans orienterer sig flittigt på internettet og uden besvær læser litteratur på engelsk, er der ingen grund til at nøjes med denne jubelsang, når man eksempelvis kan læse den mægtige 'Bright Lights, Dark Shadows' af svenske Carl Magnus Palm. Det skulle da lige være, at Carsten Michael Laursens bog er kortere og i hvert fald ikke vil fornærme de mest loyale fans af ABBA.