0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjerneflugten

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hitlers fyring af alle jøder i offentlige institutioner udløste en hjerneflugt til ikke mindst Storbritannien og USA, hvor de mange tyske videnskabsmænd og kunstnere virkede som en vitaminindsprøjtning.

I Nazityskland selv lød der ikke mange protester, og kun få havde skrupler ved at overtage de forladte stillinger. I 1933 var fysikeren Otto Hahn for eksempel den eneste forsker på Kejser Wilhelm Instituttet i Dahlem, der opfordrede til at protestere imod behandlingen af de jødiske kolleger.

Den generelle standard blandt tyske videnskabsmænd og kunstnere var høj, og især naturvidenskabsmændene blev modtaget med kyshånd. I USA var der efterhånden knap nok et eneste fakultet, der ikke høstede fordelene ved at have mindst en flygtning som medarbejder.

Den britiske historiker Tom Ambrose giver en bred skildring af de positive virkninger. Komponister som Arnold Schönberg, Paul Hindemith og Belá Bártok. Malere som Marc Chagall, Marcel Duchamps og Max Ernst, som sammen med over 2.000 andre blev reddet ud af Vichy-Frankrig, takket være en enkelt dristig amerikaners organisationstalent og mod. Varian Fry hed denne for de fleste stadig ukendte helteskikkelse.

Filmfolk som Fritz Lang og G.W. Pabst kom til USA allerede i 1930'erne og efterlod et sønderskudt avantgardistisk filmmiljø, som reelt aldrig er blevet genskabt. Store arkitekter forsvandt. Nogle af Bauhaus-folkene, men også navne som Berthold Lubetkin og Eric Mendelsohn, som fik afgørende indflydelse på det søvnige britiske boligmiljø.

Bemærkelsesværdig er Glyndebourne-operaen i Sussex, hvor idémanden ganske vist var britisk, men hvor kreatørerne var tyskerne Fritz Busch, Carl Ebert og Rudolf Bing, der senere blev en dynamisk leder af Metropolitan-operaen i New York.


Hitler rensede ikke alene jøderne ud, men også mange ariske intellektuelle blev ofre for hans overgreb. Måske kostede det ham ligefrem sejren, for hvis han havde fredet de jødiske fysikere, ville han muligvis være kommet i besiddelse af atombomben før de allierede.

På universitetet i Freiburg hængte de nazistiske studenter - og det var det store flertal - en plakat op med budskabet: 'Vor farligste modstander er jøden, og dem, som hjælper ham. Jøden kan kun tænke som en jøde. Hvis han skriver på tysk, lyver han'.

Da universitetets rektor så dette, forlangte han plakaten fjernet, men blev fyret og erstattet af den verdenskendte filosof Martin Heidegger, som opfordrede studenterne til at have tillid til Hitler. At hans elskerinde, Hannah Arendt, senere måtte flygte til USA, hjulpet af Varian Frey, fik ingen indflydelse på denne hædersmands faste tro på Føreren.

Vel bringer Tom Ambrose ikke mange overraskende oplysninger, men takket være ham bliver vi mindet om det kulturtab, der skete i Tyskland - et tab, som lykkeligvis blev modsvaret af ny vitalitet i USA og Storbritannien.

»De tyske intellektuelle - set som en gruppe - var ikke bedre end hoben«, skrev Albert Einstein fire år efter krigen, da tyskerne ønskede ham hjem igen, men han nægtede. Ikke til ubetinget glæde for alle amerikanere, for få år senere blev han sat under anklage af mccarthyisterne for 'uamerikansk' virksomhed. Fremskridtet var ikke ubetinget.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce