0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når en ung løve brøler

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er sjældent, det sker. Men når det sker, at en ung Venstrepolitiker skriver en debatbog, reagerer partiapparatet på nogenlunde denne vis: »Det er da godt med en idédebat, men det bliver aldrig vores politik«.

Sådan gik det Anders Fogh Rasmussens minimalstatsbog for år tilbage. Og sådan går det i disse dage med Søren Pinds nye bog.

Når man har læst Pinds bog, forstår man, at partistrategerne lægger luft til den. For selvom de måske er enige, kan de jo godt se, at det vil være en katastrofe for partiet, hvis bogens menneske- og samfundssyn blev officiel politik - simpelthen fordi vælgerne ville løbe skrigende bort i flokke. Og med rette.

Først og fremmest afskyr Pind det påtvungne fællesskab, som betyder, at det forventes af ham, at han skal gøre noget for andre. Det er nemlig et indgreb i hans frihed. »Er man tit nok nærmest blevet spyttet i hovedet af en subsistensløs eksistens, der mente, han havde krav på min indsats i solidaritet, kommer man til at afsky det ord«, skriver Pind uden at kny.


Til gengæld beundrer han »eneren«, som desværre har elendige vilkår i »Jantelovens Danmark«. »Tilsidesættelsen af eneren og voldsom beskatning af hans arbejdsindsats« er årsagen til, at 'enerne' i hobetal flygter i skattely i England.

Og det kan Pind godt forstå. »Forestil Dem i dag en H.C. Andersen eller en Kierkegaard blive her i landet. Utænkeligt!« konstaterer Pind. Og formulerer sin egen løsning: Skatten skal ned. For de højtlønnede, forstås.

Og sådan bliver det ved side op og side ned med renskuret, liberalistisk lirum-larum: »Enhver er sin egen lykkes smed«, »Staten skal ikke bestemme, hvor pengene skal bruges«, »Ritt Bjerregaard er en munkemarxist« osv. osv. Det meste har man hørt før - meget af det for rigtig længe siden.

Men ærlig snak i en tid, hvor det ellers ikke er tilladt politikere at fortælle, hvad de egentlig mener - dét er Pinds bog.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce