Gode fnis

Lyt til artiklen

Franz Füchsel er en lystfisker i humorens hav. Af og til får han et godt grin på krogen. Han har fundet sig et særligt fiskerigt sted. I den menneskelige ufuldkommenhed. Livet er sjovt, fordi det ikke er perfekt. Det er forskellen på det tilstræbte og det faktiske liv, der er lattervækkende. Som manden på golfbanen der ad sin tilkommende, der er iført brudekjole: »Sludder! Du ved udmærket, at jeg sagde kun i tilfælde af regnvejr ...«. Füchsel mener selv, som han skriver i bogen 'Han, hun og humor' (udgivet i anledning af tegnerens 75 års fødselsdag), at det hele begyndte med forholdet mellem mand og kvinde, plus sex - det var og er humor. Og den spores helt tilbage til Adam og Eva og huleboerne. Men både Füchsels og alle andres humor er knap så evig og universel, som den slags tegninger foregiver. Faktisk er humor også på det punkt lige modsat tragedien. Den er noget så forbandet tidsbunden. Det, der er sjovt til den ene tid, er sjældent sjovt i den næste. Som han selv konstaterer i bogen, er det et uddøende fag. De fleste yngre tegnere i dag laver striber og gerne i politisk satire.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her