Forfatteren Christopher Hampton skrev engang, »at spørge en forfatter, hvad han synes om kritikere, er som at spørge en lygtepæl, hvad den synes om hunde«. Og når man sidder med den amerikanske lingvist, essayist og litteraturkritiker Henry Louis Menckens anmeldelser i 'On American Literature', kan man levende forstå lygtepælen. For her var en kritiker med en blodhunds snude for hule plots og pauver prosa, en kritiker der ikke holdt sig tilbage fra at lette ben op ad selv de højest estimerede kandelabre i det litterære establishment. En kritiker, der afskyede den middelmådige og moraliserende amerikanske litteraturkritik, der havde sine rødder i nybyggernes bornerte puritanisme, og som insisterede på, at en bog skulle bedømmes udelukkende på sine litterære kvaliteter. I 25 år var han en ubarmhjertig - men retfærdig - dommer, jury og ofte også bøddel over såvel amerikansk som europæisk litteratur. Hans sprudlende og stilsikre anmeldelser var krydret med hvas satire og passende doser persiflage, der den dag i dag gør dem til forrygende læsning.
Spinatbedets skarpretter
Lyt til artiklen
