Hvad mon Hans Engell egentlig tænkte, da han steg ud af bilen og besigtigede skaden hin vinteraften, da en betonklods kom på tværs? Hvordan mobiliserede Mimi Jakobsen kræfterne til igen at vise sit ansigt offentligt, skønt det lå i nye og alternative folder efter en skovflåts nederdrægtige bid? Hvorfor bliver Ritt Bjerregaard ved med at rejse sig, og hvornår lærte Flemming Enevold at holde sin depression i skak? Det er spørgsmål, som den offentlige nysgerrighed åbenbart vil have svar på. I hvert fald er flere af de krisesituationer, som de seks mediemennesker fortæller om til journalisten Sara Blædel i bogen 'Trods modvind', blevet endevendt ikke så få gange før. Eksempelvis har Ditte Gråbøls beretning om at få konstateret sukkersyge i en ung alder fyldt godt i spalterne på det seneste, og har vi ikke også set Jarl Friis-Mikkelsen med sin frigørende malerpensel på tv? At personerne - og dermed også en del af deres nedture og 'hvordan man kommer videre'-råd - er kendt stof, gør dem jo ikke nødvendigvis mindre interessante. Sara Blædels samtaler er ikke alle lige stramt redigeret, men hun når dog oftest frem til en ærlighed, der i det mindste virker oprigtig og uden det der klæbrige lag af mediebevidst bekendelse, som 'fortrolige' samtaler for åben mikrofon ellers ofte får. De seks skæbnehistorier udstyres med et kort bevinget forord af Johannes Møllehave, hvori han taler om den betonklods, vi nok alle støder ind i på et eller andet tidspunkt. Måske. Til gengæld slipper de fleste af os for blitzlys og journalister, mens bulen vokser. Og gud ske lov for det.