Da den purunge læge Heinz Kohut en sommerdag i 1939 troppede op på Wiens Hovedbanegård for (uinviteret) at tage afsked med den i al hemmelighed flygtende Sigmund Freud, vidste han intuitivt, at »dette øjeblik på stationen blev kimen til min professionelle og videnskabelige fremtid«. Historie og personlighed krydsedes i et vaskeægte 'magic moment', og for den søgende yngling var liv og værk i bogstaveligste forstand sat på skinner: Kohut bliver én af de mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige 'andengenerations-freudianere', og som en anden 'Mr. Psychoanalysis' kommer han i en årrække til at sætte standard og kurs for det freudianske bo, som han frem til midten af 1960'erne bestyrer som en nidkær kurator, siden søger at reformere og nuancere gennem udviklingen af sin såkaldte 'selvpsykologi'. Historien har sat det personlige i kreative svingninger, men i essay- og interviewsamlingen 'Selvpsykologiske perspektiver' er fokus pudsigt nok det modsatte: Hvordan interagerer menneskers 'kerneselv' - hvad enten vi nu taler om revolterende samfundsomstyrtere, om kunstnere, martyrer eller heltefigurer - med den evigt fremadskridende historiske proces?
Verden ifølge Kohut
Lyt til artiklen
