Lad det være sagt med det samme: folketingsmedlem og forfatter Ole Sohn skriver som en brækket arm. Hans klichébegroede, stilistisk desorienterede sprog er nogle steder lige ved at stå i vejen for det spændende, både psykologisk og historisk vægtige stof, han har mellem hænderne. Ole Sohn har fundet materiale om og efterkommere til et par håndfulde af de ca. 2.000 desperadodanskere, der tog til Rusland, da Sibirien lige før og omkring forrige århundredeskifte blev betragtet som et nyt Amerika. Det er blevet til den smukt udgivne 'De drog mod øst', som forlaget Høst og Søn har forsynet med mange interessante og godt gengivne billeder med oplysende tekster. At den danske prinsesse Dagmar blev russisk tsarina i 1881 satte naturligvis fart i den danske indvandring til Rusland, og den praktisk anlagte danske kvinde var i kraft af sin mægtige stilling en effektiv lobbyist for danske interesser. Tiden var til reformer på mange områder, blandt andet inden for landbrugsproduktion, og den russiske ekspansion og jernbanen i Sibirien gav arbejde til mange. Nogle af danskerne klarede sig rigtig godt og fik betydning for den egn, hvor de slog sig ned. De blev pionerer inden for smørproduktion, ølbrygning, brobygning, telegrafi. Andre måtte vende hjem igen, på endnu mere bar bund end de rejste ud. For dem, der blev længe nok, blev revolutionen og borgerkrigen en katastrofe. Hvad der ikke blev ødelagt, blev nationaliseret. Et sted skriver Sohn om en danskers russiske onkel, at han ikke havde forbrudt sig mod nogen lov, »men han havde været storkøbmand, og det var i det nye sovjetstyres øjne en forbrydelse i sig selv«. (En pikant indsigt, i betragtning af forfatterens egen fortid som centralkomitémedlem i Danmarks Kommunistiske Parti 1981-91 - noget denne læser i parentes bemærket ikke kan tilgive ham).