Bogen starter med et skud. Bjarne Hastrups oldefar skyder sig selv for 100 år siden, da han som 85-årig cigarruller ikke kan klare sig selv. Skuddet fra dette selvmord har runget gennem generationer i Hastrups familie og bruges som startskuddet til et overbevisende forsvar for solidaritet mellem generationerne i bogen 'Den sociale kontrakt'. Et forsvar Hastrup finder er nødvendigt i en tid, hvor ældre igen og igen omtales som en byrde eller ligefrem som en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Ambitionen i bogen er overvældende. Hastrup gennemgår først sociallovgivningens historiske rødder - ikke blot i Danmark, men også udviklingen af de modeller, som kendes fra andre europæiske lande. Så gør han rede for, hvordan ældre kommer til at fylde stadig mere i befolkningen og det vel at mærke ikke blot i Danmark - men også globalt. Og som om det ikke skulle være nok, får vi også lige familie og frivillige ind på banen. Her peger Hastrup på - denne gang med stamfaderen seks generationer tilbage - at familien er altafgørende for ældres sociale liv, men ikke kan fungere som livsgrundlag. Tiden kan ikke skrues tilbage, for det ønsker hverken forældrene eller deres børn.
Afmontering af ældrebomben
Lyt til artiklen
