Det lyder som et interessant emne, billedanalytiker og lektor Bent Fausing har kastet sig over, ansigtets betydning. Ansigtet er den del af kroppen, hvor affekterne først og fremmest ytrer sig. Hvordan vi føler, hvad vi mener, og hvordan vi har det, udtrykkes fortrinsvis gennem ansigtet. Det er der sådan set ikke noget overraskende i. Ansigt til ansigt, som bogen hedder, får man særlig meget at vide om den anden, man kan simpelthen ikke skjule sig, eller som Fausing siger, vi taber aldrig ansigt. Til gengæld formår han at skjule sine indsigter forbavsende godt. Bogen udgøres af en teoretisk hovedtekst, der afbrydes af en række konkrete billedanalyser. Den bedste og eneste deciderede analyse af et ansigt alene er redegørelsen for Elvis' mangefacetterede ansigt. Med henvisning til Kjetil Rollness og Camille Paglia redegør Fausing for dets træk af både mand og kvinde, baby, græsk ynglingestatue (vognføreren fra Delfi) og ungdomsrebel. Denne blanding bliver en uudgrundelig spejlings- og fascinationskraft, der muliggør at Elvis kan leve som et ikon.
Hovedløs bog om ansigtet
Lyt til artiklen
