Når der i gamle dage blev skrevet og talt om Thorvaldsens Museum, var det indholdet, der optog folk: alle de berømte monumenter, statuer, buster og relieffer, der havde kastet international glans over Thorvaldsens navn - og dermed det lille Danmarks. Selve museumsbygningen af M.G. Bindesbøll, der som ung arkitekt ved et svineheld fik betroet den opgave, der blev hans hovedværk, gik man lettere hen over. Ikke at man ikke anerkendte det mangefarvede arkaiske kunsttempel for dets originalitet. Men Thorvaldsens værk føltes igennem 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet så overvældende vigtigt, at man i kunsthistoriens hellige navn måtte nedprioritere skallen for dens indhold. Det har ændret sig, for som arkitekten Bente Lange skriver i indledningen til sin fortrinlige og smukt udstyrede bog om 'Thorvaldsens Museum', har interessen forskudt sig fra Thorvaldsens skulpturer i retning af bygningen.
Et arkitektonisk skrin
Lyt til artiklen
