Hvordan livet var i ældre tid, kan vi nok forstå på ét plan, mens det kniber med at begribe det på et andet, ja, lad os blot kalde det dybere, fordi vi savner nogle af de indsigter, som de, der var her før os, besad. Vi føler os for det meste både lidt klogere og også meget heldigere og har tendens til at se lidt ned på dem. Herregud, de havde jo hverken telefoner eller e-mails, endsige tv og opvaskemaskiner. Måske får man revideret denne sin moderne, lidt hovne opfattelse af ældre tider, når man læser i og beundrer billederne i den overordentlig flotte, noget selvgratulerende bog, som direktøren for Den Gamle By i Århus, Thomas Bloch Ravn, har leveret teksten og Knud Nielsen fotografierne til. Bogens undertitel er 'Et vindue til historien', og den rammer sådan set ret præcist, det udbytte læseren får. Man får ganske meget at vide, men der er hele tiden en uigennemtrængelig hinde - vinduesglasset - mellem os og dem, blandt andet fordi Den Gamle By er en konstruktion. En smuk, oplysende, stimulerende konstruktion, men den har ikke synderlig meget med det liv at gøre, som fortidens mennesker har levet. Bogen har tydeligvis et repræsentativt formål, for Dronningen er protektor for museet, får vi at vide i første opslag, som oven i købet og til overmål er trykt på guldpapir. Herefter følger en gennemgang af museets historie, med smuk reverens for skaberen af det, Peter Holm, og hans stædige kamp for at skabe dette købstadsmuseum - der skulle være en pendant til Frilandsmuseet, som er landbrugernes Danmarksmuseum. Kampen lykkedes, og efterhånden blev det sædvane, at nedrivningstruede byhuse, der kunne lægge en brik til bymosaikken, blev købt op, genopført og restaureret i Den Gamle By.