0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flot reklameskrift

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan livet var i ældre tid, kan vi nok forstå på ét plan, mens det kniber med at begribe det på et andet, ja, lad os blot kalde det dybere, fordi vi savner nogle af de indsigter, som de, der var her før os, besad. Vi føler os for det meste både lidt klogere og også meget heldigere og har tendens til at se lidt ned på dem. Herregud, de havde jo hverken telefoner eller e-mails, endsige tv og opvaskemaskiner.

Måske får man revideret denne sin moderne, lidt hovne opfattelse af ældre tider, når man læser i og beundrer billederne i den overordentlig flotte, noget selvgratulerende bog, som direktøren for Den Gamle By i Århus, Thomas Bloch Ravn, har leveret teksten og Knud Nielsen fotografierne til.

Bogens undertitel er 'Et vindue til historien', og den rammer sådan set ret præcist, det udbytte læseren får. Man får ganske meget at vide, men der er hele tiden en uigennemtrængelig hinde - vinduesglasset - mellem os og dem, blandt andet fordi Den Gamle By er en konstruktion. En smuk, oplysende, stimulerende konstruktion, men den har ikke synderlig meget med det liv at gøre, som fortidens mennesker har levet.

Bogen har tydeligvis et repræsentativt formål, for Dronningen er protektor for museet, får vi at vide i første opslag, som oven i købet og til overmål er trykt på guldpapir.

Herefter følger en gennemgang af museets historie, med smuk reverens for skaberen af det, Peter Holm, og hans stædige kamp for at skabe dette købstadsmuseum - der skulle være en pendant til Frilandsmuseet, som er landbrugernes Danmarksmuseum. Kampen lykkedes, og efterhånden blev det sædvane, at nedrivningstruede byhuse, der kunne lægge en brik til bymosaikken, blev købt op, genopført og restaureret i Den Gamle By.


Mere interessant er nok kapitlerne om byernes historie - hvad er en by forresten - købstaden, dens indvånere, de forskellige håndværksfag, de udøvede? Vidste De, at det fag, der var bedst repræsenteret, var skomagerne? Eller sagt på en anden måde: Det har været det fag, hvor konkurrencen har været størst.

Og så forstår man måske lidt bedre, hvorfor H.C. Andersens far havde det så hårdt, som han havde, da han slog sig ned som selvstændig friskomager, hvor der var skomagere nok i forvejen i Odense i de første år af 1800-tallet. I et kapitel kommer læseren på besøg hos skomagermesteren og hans hjem i 1840 og er ligeledes på visit i Købmandsgården, denne gang i det forfærdelige år 1864.

Foruden de mere oplevelses-anlagte kapitler er der nogle lidt mere saglige - nogle ville måske mene tørre - afsnit om bevaring og vedligeholdelse af gamle bygninger samt en række afsnit om de ganske mange specialsamlinger Den Gamle By råder over: Ure, dragter og tekstiler, fajancer og porcelæn, legetøj, apotek.


Fremstillingen afsluttes med nogle ord om fremtiden, der som bekendt allerede er begyndt med de problemer, den giver. Det siges her, at frilandsmuseer har det på samme måde som elefanten, giraffen og flodhesten i Zoologisk Have: De er populære, men dyre at fodre. Så Den Gamle By har som alle andre museer økonomiske problemer, og det uanset at museet har et meget stort antal besøgende.

På museets ønskeliste står indsamling af nyere bymiljøer og boliger fra 1900-tallet, så derfor: Lad være med, at smide det ud De fik i bryllupsgave, for det vil snart være museumsegnet.

Bogen er funklende flot, måske en smule for funklende efter anmelderens smag, og den går ikke i dybden, for det er heller ikke dens ærinde. Det bliver en præsentation og en opvisning i, hvor herlig Den Gamle By i Århus er - og det er den også, men det er måske kønnere, at gæsterne siger det, end at værten selv fortæller det.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement