Han står og lurer lidt bag de optrædende. Det er 'Sjakket's fødselsdagsfest med boller og chokolade foran butikken i Blågårdsgade. Han rager op, men virker ikke nysgerrigt interesseret. Bare en dansker, der befinder sig godt blandt rødderne og festdeltagerne. Men tag ikke fejl. Benny Lihme, som han hedder, er en af de mest kvalificerede betragtere af livet på gaden med unge drønnerter, der samler sig i grupper eller bander, som visse politifolk benævner dem. Han har rejst i øst og vest, studeret og skrevet om de unge, der føler sig ikkeelsket, ikke accepteret i hjemmet, i skolen, blandt kammeraterne og derfor søger det nødvendige fællesskab og indhold i subkulturer, der i bedste fald kan give en slags oprejsning for årelange nederlag. Sjakket er måske ikke ligefrem subkultur, men har alle elementerne i sig. Går man videre over Dronning Louises Bro og ned ad Nansensgade, vil man se Benny Lihme med hovedet bøjet over dynger af artikler, bøger og billeder af de unge, der har indtaget og lejret sig i hans supersensitive nervesystem, og som i årevis har fyldt hans spalter i et tidsskrift, ingen troede ville overleve bare et år. Social Kritik, måske det eneste af slagsen, der i flere år med en bogs tyngde har blandet sig med den almindelige post, uden tilskud vel at mærke. Et tidsskrift der kræver tid, fordybelse. Et tidsskrift om retssikkerhed for de nederste, om socialpolitik og den udvikling, vi alle har kunnet følge, men ikke haft energi til at blande os i: politiseringen i egentlig og overført forstand af det vigtige forebyggende arbejde blandt de udstødte unge i vores samfund. I løbet af få år har det hele udviklet sig til en diskussion om en effektiv politiindsats, højere straffe, medieshow og løse ender. På samme tid dokumenterer kriminalitetsforskerne, at ungdomskriminaliteten er faldende, at gruppevoldtægter var mere udbredte i 1950'erne, at unge hellere end gerne vil ind i det samfund, de aldrig har mærket nogen ægte interesse fra. Drømmene ligner de andres: tryghed og frihed til at vælge sin egen bane. Social Kritik har ydet en vedholdende, kritisk analyse af udviklingen i forsøget på at ændre den herskende holdning om en mere håndfast behandling, det vil sige flere lukkede afdelinger for de ganske unge og hårdere domme til unge voldsmænd, for ikke at tale om udvisning af de frådende, voldelige, hadende unge fremmede.