Er størrelsen på en mands penis afhængig af hans næses og fødders? Hvor mange bliver dræbt af faldende kokosnødder? Kan duer skelne mellem Picasso og Monet. Hvorfor lander brødet altid med smørret nedad? Og hvordan laver man egentlig en rigtig kop te? Når man er begyndt at tømme sjatter ved middagsbordet, er det nogle af de universelle spørgsmål, der altid vender tilbage. Men festen slutter næsten altid, før man finder svaret. Nu er der håb forude. Samtlige spørgsmål har nemlig været genstand for ganske seriøse videnskabelige studier, der alle har det tilfælles, at de er komplet uvæsentlige - og at de har vundet The Ig Nobel Prize, Massachusetts Institute of Technologys (MIT) alternative Nobelpris. Det er første gang, samtlige præmier er samlet i bogform, og det er en guldgrube af ligegyldig, småautistisk og nogle gange direkte skadelig forskning og hittepåsomhed. I kategorien for medicinske gennembrud finder man f.eks. den norske læge, der under et besøg i Grønland fandt ud af, at lolitadukker kunne bære gonorrésmitte - og i 1993 satte sig for at bevise det videnskabeligt. Den indiske neurologduo, som i 1998 påviste, at teenagere piller næse, har også vundet en pris. Samtidig var der allerede i 1993 dårligt nyt til de hundjævle, der i mangel af røntgenblik, stirrede vurderende på mænds fødder og næser i håbet om, at det kunne give dem et praj om, hvor velhængt studens udstyr var. Rent statistisk er der nemlig intet at hente, beviste doktorparret Bain og Siminoski ved hjælp af lineal og målebånd.
Den for underlige forskning
Lyt til artiklen
