Glad sjæl i kørestol

Lyt til artiklen

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom, siger amerikanerne. Det er heller aldrig for sent at få en lykkelig alderdom, mener forhenværende forlagsboghandler Niels Helweg-Larsen, og det sidste får han blandt andet ved at mindes det første. Nillikum, som hans kælenavn lyder, har udgivet tre bind erindringer fra sin højkøbenhavnske barn- og ungdom, plus ét om familiens sorte får: fætteren Flemming Helweg-Larsen, kaldet Flemingway formedelst sin Hemingway- dyrkelse, der dog i den grad blev overmandet af Hitler-ditto, at han under krigen deltog i tysk terrorvirksomhed og blev henrettet i 1946. Bøgerne har fået et trofast publikum, også på lydbånd, og deres stilsikre krydsning af sprød idyl og fint forstøvet ironi gør sig godt i forfatterens egen 'inden for voldene'-diktion, der også lyder som noget fra det historiske stemmearkiv. Vi er i sociolekten, hvor man siger cikel, Brægade, Råvad og powse for pause, men ellers er den nu 91-årige Nellikum ikke meget for pauser. Hans motto er det, der i gamle dage stod malet på Sandkroen ved Frederiksværk: 'De gamle kæmper drak altid et glas til, inden de gik'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her