0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et liv som hest

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Hestens pasning og pleje' - skrevet af en dyrlæge og med billeder af heste under behandling for sår på benet, tandproblemer, kolik, halthed, hoste og så videre - det kan jeg lide. Niels Tellerup (født 1964) er chefdyrlæge ved Herning Dyrehospital. Hans tekst fortæller nøgternt-omsorgsfuldt om hvordan man som ejer af et stort dyr forvalter sit ansvar. Registeret ser også yderst fornuftigt ud, lige fra budget - køb ikke en hest hvis du ikke har tid, kendskab og råd til at gøre det ordentligt - over kastration (med billede af det fjernede og oplysningen om at »det kræver meget gunstige forhold at kunne tilbyde en hingst et værdigt liv« til værdien af røntgenbilleder i handelsøjemed.

Jeg håber selvfølgelig ikke at 'Hestens pasning og pleje' forleder nogen til at lege mere doktor end de kan klare, men jeg falder for dens kortfattede jordbundne kærlighed til patienterne. (Og husk: man må ikke lave staldarbejde, når der er heste i stalden. Man hvirvler for meget skidt og møg op i luften).


I 'Forstå din islandske hest' er kærligheden og ansvarsbevidstheden den samme. Forfatteren Rikke Mark Schultz, der også er dyrlæge, fokuserer på kommunikationen mellem rytter og hest og sidstnævntes præstationsevne.

En betydelig del af bogen er dog viet til de fysiske, anatomiske forhold, for eksempel hestens balance, bygning og gangarter og hvordan man undgår at skade eller hæmme den. (Halsen er meget vigtig, så ved konstant at trække i tøjlen gør man stor skade.) Dertil kommer hestens 'påklædning', især skoene og sadlen, som skal være nøje tilpasset for ikke at genere og i værste fald skade.

Dele af 'Forstå din islandske hest' er også i den sproglige stil inspireret af en canadiskamerikansk metode til omgang med heste. Herfra kommer vist ideen om at massere hestens næsebor, mund og gummer; det lyder meget sandsynligt, at det virker beroligende. På billederne ser hesten da heller ikke ligefrem ud til at have noget imod det. (Men mon ikke den ville være lige så glad for bare at blive 'nusset'?).

Samme teori siger også, at de fleste heste kan lide at blive trukket i halen; det strækker rygraden og synes at minde lidt om fysioterapi. Om træningen skriver Rikke Schultz:

»Det er muligt at presse de fleste heste til ting, de har svært ved eller er bange for med psykisk eller fysisk vold - dog til en vis grænse, men denne grænse kan være meget langt ude«.

Og hun påpeger, at vi alle er ansvarlige for at sige fra, hvis vi oplever ryttere behandle deres hest dårligt. Ligesom Niels Tellerup taler Rikke Schultz for akupunktur til smertebehandling.


'Gyldendals hestehåndbog' får man ligefrem lyst til at eje, tyk, solid og saftigt- faglig som den ser ud. (Begge de ovennævnte dyrlæger er medforfattere, og der er mange gentagelser fra Niels Tellerups bog. Han er da også redaktør sammen med Charlotte Glahn). Dette er allroundbogen for begyndere og vil være en fin gave til én, der bare drømmer om at få hest. Man kan såmænd også have glæde af den, selv om man bare vil have en opslagsbog om heste uden at eje en eller evt. vil mindes sit hesteliv. (Så kan man jo springe kapitlet om 'Pasning af seletøj' over).

'Gyldendals hestehåndbog' er trods de mange elementer, oplysninger og snarere instruktive end gode billeder nydeligt tilrettelagt. Først får vi godt 60 sider om de almindelige hesteracer i Danmark. For eksempel oplyses det om Dansk Varmblod, at det er et avlsforbund, der blev stiftet i Roskilde så sent som i 1962 mellem landmænd, der kendte til hesteavl fra deres forældre, og ryttere, der ellers skulle have købt heste i udlandet.

Idealstørelsen er 165-170 cm i stangmål. (Ordet stangmål er ikke at finde i bogens register, men jeg fandt en mangelfuld forklaring i dens minileksikon. Det giver nemlig ikke mening at forklare stangmål uden at forklare manke. Kort fortalt måler man en hests højde på samme måde som et menneskes, bortset fra at den vandrette pind ikke ligger på hestens hoved (det ville ikke give mening) men på det højeste punkt på manken, som er de forreste ni ryghvirvlers torntappe).

De godt 100 sider med overskriften Ridehesten behandler bl.a. kulturhistorie, pasning, udstyr, rideteori og harmoni mellem hest og rytter. Under afsnittene om hestesport, dvs. ridebanespringning, dressur, travsport, jagtridning, westernridning osv. generer det mig, at disciplinen military er så ukritisk omtalt, men det skyldes min fortids kendskab til koleriske, sadistiske ryttere, som her virkelig har en legeplads.

Under de næsten 200 sider om sundhed og sygdom findes også et afsnit om Horsemanship og hestevelfærd. Om det siges, at unge mennesker ikke har tidligere generationers forståelse for hestens adfærd, natur og behov; derfor bør man undervise mere i det, og i stedet for at få rørende ord om kærlighed til hesten vækkes læseren til realiteternes hårde verden med Den Danske Dyrlægeforenings liste over både undladelses- og andre synder, mennesker kan begå mod heste - og desværre begår. Et forslag til bekendtgørelse om hold af heste ligger hos justitsministeren.

Det vil kræve en, fagmand at påpege fejl og mangler i 'Gyldendals hestehåndbog', og jeg er ikke fagmand, men jeg ville gladeligt give denne bog i gave til et hestetosset pigebarn - hvorfor er det aldrig drenge?


Den sidste bog i redaktionens bunke af hestebøger er anderledes: Den handler om den jyske hests historie og hedder 'Jyder - Heste og Folk'. Det er Avlsforeningen Den jyske hest, der står bag, og man skal nok være både heste- og historieinteresseret for ligefrem at anskaffe den. Det er næsten synd, for denne bog har stor charme og virker fagligt meget gennemarbejdet.

Der er noget nørdet-nostalgisk ved at læse om fællesskuet i Horsens 1949, hvor hingste og mænd omtales helt på lige fod. Der er også et billede, hvor to navngivne præmiehingste vises frem for en unavngiven konge (Chr. X) ved Jubilæumsskuet i Århus 1909.

Og fordi jeg ikke nåede at opleve brug af heste i landbruget, men var lige ved - vores gamle nabo havde et par arbejdsheste - og fordi jeg inderst inde begræder, at hest og vogn blev fortrængt af de afskyelige biler, så nød jeg at læse om mælkevogne og junger (dem husker jeg) og markarbejde på Jens Vejmands tid. Indførelsen af den grå Ferguson-traktor i 1948 er et skæringspunkt, også i bogen.

Der er også et kapitel om heste i byen, og Carlsbergs heste har naturligvis fået deres eget kapitel. Men den største del af bogen handler om heste, avlere og organisationsfolk fra det tidlige 1800-tal til vore dage. Der er biografier på særligt markante navne, såsom Oppenheim, Jyske Jensen og Munkedal. Det står ved første øjekast ikke helt klart, om der er tale om mænd eller heste, og i nogle tilfælde har man indtryk af, at det nærmest flød sammen.

'Jyder - Heste og Folk' har været længe undervejs, dels grundet problemer med at skaffe penge, dels fordi det samvittighedsfulde arbejde med indsamling af materiale har taget tid. Det har betydet, at ingen af de to oprindelige forfattere, som tydeligvis var koryfæer i miljøet, nåede at opleve bogens udgivelse. Men jo mere man kigger i denne bog, jo mere bliver man overbevist om dens høje kvalitet, også sprogligt. Der er ikke noget amatøragtigt over denne udgivelse, selv om den udspringer af en lukket kreds. Godt, at der findes ildsjæle, der dokumenterer vores fælles fortid.

Og nu klør det i håndflader og næsebor efter at klappe og snuse til en hest!

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce