0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mellem hvin og fnis

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad er det, der er stift og firkantet med mange billeder i? Det er vel en billedbog for børn. Javist! Man kalder det en billedbog, men hvad er den egentligt for en størrelse? Hvor mange billeder skal der være, for at det er en billedbog? Hvorledes forholder billedbogen sig til det øvrige litterære og pædagogiske kredsløb? Er billedbogen overhovedet til at beskrive andet end gennem de hvin og fnis, der normalt følger med dens anvendelse?

Alt dette - og mere til - forsøger Nina Christensen at forklare i den ph.d.-afhandling, hun har skrevet på Center for Børnelitteratur, der hører under Danmarks Pædagogiske Universitet. Fint skal det være! Ph.d.-opgavens formulering er i titlen: 'Den danske billedbog 1950-1999'. Det spørgsmål løses forbilledligt og oplysende. Længe nok har vi hér i landet fokuseret på de glade dage med Pelle, der var alene og den blåøjede Mis. Nu skal vi høre om i dag.

Men først skal vi høre om teorien. Om forholdet mellem tekst og billede, og hvad de vil med hinanden; tegningernes modspil og medspil; genrens særlige præg af tosom oplæsning og fælleskigning; noget om den didaktiske intention samt det 'virkelige barn'.

Det er karakteristisk for billedbøgernes billeder, at de er »anvendt kunst«. Det kan hænde, at de bliver lavet af 'rigtige' kunstnere, men oftest er oprindelsen i 'brugskunst' - i håndværket - dét, der nu hedder design. Fint skal det være! Nina Christensen undlader at blande sig i en debat om kunst. Hun har rigeligt at se til.

At sådan en ph.d.-afhandling kan publiceres og viser sig at være (relativt) let læselig, finurligt skrevet og ofte polemisk - samtidig med at den sætter grundlæggende litterære spørgsmål under debat - siger noget om både forfatteren og emnet. Nina Christensen skriver levende, hun disponerer sit stof med sikker hånd og sans for samfundet uden om billedbøgerne. Der er mange farver og helsides skitser af en billedbogs forløb og rytme. De seneste omtalte er 'Mor' (Kim Fupz/Mette-Kirstine Bak) og 'Vingekatten' (Cecilie Eken/Cato Thau-Jensen).

To ting savner jeg. Noget om kvindedominansen - der måske er på retur. Og lidt mere om det nye, moderne gennembrud og alle de nye tegneres fælles energi, svæv og tandpastasmil. Hvad er det, de vil?!

Verdens første billedbog for børn dateres i øvrigt af Nina Christensen til 1658. Den hedder 'Orbis sensualium pictus' og ophavsmanden hedder Johann Amos Comenius. Bogen kom på dansk i 1672. Den seneste billedbog, vi har modtaget hér på redaktionen, hedder 'Den lille lyvehåndbog' med tekst af Ken Denning og tegninger af Lilian Brøgger. Der er sket noget på 331 år!

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce