For nyligt afdøde professor i litteratur, Frederik Julius Billeskov Jansen, var det runer, skåret i et træsværd af hans far, der fik magien i det skrevne ord til at dæmre. Lille Billeskov var da kun seks år, men magien varede ved til han 88 år efter, en sommerdag i 2002, gik til de evige bogmarker, hvor han formentlig netop nu sidder og hygger sig med Holberg, Corneille, Racine og Montaigne. Måske viser han dem netop nu den dejlige bog, som hans egen søn, filmklipperen, Janus Billeskov Jansen (i samarbejde med Hans Hertel), kærligt har bragt ind i verden, som en minderune over sin far. Bogen bæres af de selvbiografiske essays som den legendariske litteraturforsker og -formidler gennem årene har skrevet. De giver et interessant og stimulerende indblik i hans kærlighed til sproget og litteraturen, men også til livet, som det formede sig for et menneske, der fik mulighed for at beskæftige sig med det, han havde talent for og allerhelst ville. Det er et privilegeret menneske, der har haft tid til at tænke over tilværelsen, der beretter om stort og småt. Om det livslange sammenhold blandt tidligere kostskoledrenge, om studieårene på Regensen, (se hosstående billede af Frederik med en bajer i hånden), tiden ved Sorbonne i Frankrig, om barndomsland og hjemstavn, fodbold, cykling, familieliv med mere.
Billedskøn Jansen
Lyt til artiklen
