Designmyter

Lyt til artiklen

Der er utrolig mange myter om, hvordan de verdensberømte finske designting blev skabt i perioden efter Anden Verdenskrig. En af myterne var, at de store finske designere som Wirkkala og Saarinen levede som en slags urfolk på ensomme fjerne øer i de tusinde søer og derfra kom dragende ind på verdensscenen med håndlavede produkter i ranslen. Indimellem forsvandt de i træfyrede sauaer - de fældede træerne selv - og gemte sig for verdenspressen i de iskolde søer. Nu skriver Harri Kalha en sandfærdig beretning fra det virkelige liv i finsk design, hvoraf vi forstår, at det finske design blev udbredt gennem en højprofessionel satsning fra Finlands side, lige fra politikere til storindustri, og ikke mindst formidlet så fremragende og originalt, at vi stadig kan lære alt i den retning af Finland. Myters og mysteriers afdækning finder sted i det smukke skandinaviske tidsskrift Scandinavian Journal of Design History, som med utrolig kærlighed og indædt stædighed opretholdes gennem ildhu fra overbibliotekar, dr.phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen. I det nye nummer 12 skriver vor store keramiker Ursula Munch-Petersen om situationen i dansk design i dag og Gunnel Holmer om kunstnere og håndværkere i den berømte svenske glasproduktion, Kirsten Toftegaard giver en glimrende orientering om batik i 1920'erne. Der er desuden flere artikler om finsk glas, og Mirva Mattila fortæller den spændende historie om den finske saunastol. Dertil kommer væsentlige anmeldelser. Anbefalelsesværdigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her