Vi lever i en tid med udtalt børnevenlighed. Vi vil børn det bedste, og vi udtrykker stor forståelse for børn. Det drejer sig om at give børn de bedste rammer for en god og tryg tilværelse, siger vi. Retorikken er i orden. Derfor er det heller ikke muligt at være imod projektet om børnevenligheden - hvad da heller ingen er. Det er noget helt andet med forståelsen af børn. Den ligger det tungere med, og det er her, den lille svenske bog kommer ind i billedet. Den søger ind til mønstrene i børns tanker, ind til måden de ser verden på. Ikke for at være desto mere børnevenlig, men for at vide, hvordan barnets verden er - og for at kunne tilrettelægge en pædagogik, der tager udgangspunkt i barnet ståsted. Og det handler om børn i børnehavealderen - 3-5-års børn. Metoden i bogen er børneinterviewet. Det er en form for samtale, der får barnet til at fortælle om sine tanker - hvorfor noget er, som det er, eller hvordan noget hænger sammen. »Du, Petra, hvorfor skal man egentlig sove her i børnehaven?«, spørger pædagogen - og får det svar, at det er »fordi de voksne skal have pause«. Eller Ulrik, der på spøgsmålet om, hvorfor det er godt at kunne tælle, svarer, at »man skal tælle, når man henter mad«. Han uddyber, at det er, når man skal købe mad, at det er godt at kunne tælle - og fortsætter, at det er for at kunne tælle maden.
Hvorfor er det godt at ku' tælle?
Lyt til artiklen
