Ærlig talt: jeg er målløs over kvaliteten på det magasin, Lettre Internationale, jeg sidder med i hånden. Det er noget af det mest intellektuelt stimulerende, menneskeligt øjeåbnende og æstetisk tilfredsstillende, jeg længe har været ude for. Sandt at sige havde jeg ikke troet det muligt. Ikke længere. Og ikke i Danmark. Lettre Internationale blev grundlagt af eksiltjekken Antonin J. Lihm i Paris i 1984. Ideen var, på tværs af det endnu eksisterende jerntæppe, at skabe et fælles og krævende forum for fremragende skribenter fra hele kontinentet. Antonin Lihm havde og har denne brede, centraleuropæiske litteraturopfattelse, som favner alt fra lyrik og roman til essayistik og polemik. Paris var i årene før og umiddelbart efter Murens fald et eldorado af ikke mindst østeuropæiske eksilskribenter og en magnet for deres ligesindede, uanset nationalitet. Det siger sig selv, at vor egen Henrik Stangerup var en central figur i miljøet omkring Lettre i dets første tiår. Selv skal jeg sent glemme engang omkring 1990, da jeg sad med Stangerup på en café i Arles, og Lihm kom forbi. Det var Europa, var det, og det var vin og Sydfrankrig, og det blev til en bumletur uden lige med endestation i Arenaen, hvor vi så tyrefægtning med Lihm som kyndig kommentator. Han er en mand, som kan både sin Kundera og sin Hemingway.
En gåde i Europa
Lyt til artiklen
