Den trykte opslagstavle med de åndrige noter, Kritik, sætter denne gang fokus på Europa med en fornem stribe artikler skrevet af folk som Jacques Derrida og Jürgen Habermas (i fællesskab), Umberto Eco, Richard Rorty, Fernando Savater og Péter Esterházy samt makkerparret Ralf Dahrendorf og Timothy Garton Ash. Det kompetente galleri af tænksomme skribenter borger naturligvis for kvalitet, og man bliver da heller ikke skuffet. Med aktuelle politiske begivenheder i frisk erindring, eksempelvis spørgsmålet om Europas holdning til invasionen af Irak og senest diskussionen om den fælles europæiske mønt i forbindelse med den svenske afstemning sidste weekend, er der nok af grunde til at afsætte et par timer i begavet selskab. Der er gods i bidraget fra Derrida og Habermas, som efterlyser, at et selvbevidst og enigt Europa for alvor træder i karakter på den internationale scene gennem FN og EU med det formål at opveje USA's overherredømme i verdenspolitikken. Mange fornuftige tanker gennemsyrer teksten, men i forhold til den debat om den magtpolitiske skævhed mellem Europa og USA, som blandt andet Robert Kagans lille bog 'Paradiset og magten' affødte tidligere på året, står den fransk-tyske filosofalliance på et rendyrket idealistisk synspunkt. De bekymrer sig ikke om fordeling af tropper og andre konkrete forhold, men sætter deres lid til, at fremkomsten af en europæisk offentlighed vil styrke en kosmopolitisk orden baseret på folkeretten. Man kan mene, at det synspunkt er i omegnen af det naive, og hælder man til den opfattelse, vil man formentlig foretrække spanieren Savaters opfordring til at få nedfældet en europæisk forfatning, der fastsætter principperne for en fælles udenrigspolitik og en militær styrke, der er stærk nok til, at Europa ikke - som ved adskillige tidligere lejligheder - skal ringe til Washington og bede om hjælp. Som Dahrendorf og hans elev Garton Ash slår fast, så må »drivkraften i den europæiske fornyelse være den anvendte oplysning, som forbinder Europa og Amerika«. Det er som aktiv brobygger på vejen mod det demokratiske verdensborgerlige samfund, at Europa har en mission. At der er lang vej endnu, skal ikke forstyrre de søde drømme.