Flaskepost til eftertiden

Lyt til artiklen

Det gamle mundheld, at 'skæbnens veje er uransagelige', er ikke bare en nedslidt kliché. Det viser - noch einmal - denne bog om en tidstypisk tysk skæbne og de kilder, den bygger på: et vognlæs breve, der kan siges først at være nået rigtigt frem to menneskealdre, efter at de blev skrevet. Hun hed Lilli Jahn (1900-1944), født i en velstående jødisk familie i Köln, så liberal, at den lod Lilli studere medicin og gifte sig med en protestantisk læge. Det gik parret godt med fælles praksis i Immenhausen ved Kassel og efterhånden fem børn, indtil byen fra marts 1933 blev ramt af det nazistiske voldsregimente. Den latente antisemitisme brød ud, og Frau Dr. Lilli Jahn måtte tage lægeskiltet ned. Som arisk gift var hun ikke helt fredløs, men den voksende fanatisering gjorde familien stigmatiseret og isoleret, også børnene, skønt de var protestantisk døbt. Lilli går på gaden med blikket rettet nedad for ikke at bringe nogen i forlegenhed ved at skulle hilse på hende. Da der efter Krystalnatten i 1938 kommer forbud mod jøders deltagelse i det offentlige liv, fra at gå i teatret til at køre med tog, holder hun sig indendørs i årevis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her