Det er i de særeste situationer, man kan være lykkelig. F.eks. er der ikke megen ynde over spejlbilledet, når hovedet ligner en kogt krebs, sveden sprøjter på gulvet og lungerne går som en blæsebælg i forsøget på at holde trit med kroppens bevægelse. Men pludselig bryder den vidunderligste følelse igennem. Hjernen synger, kroppen fyldes med velvære, og der er ikke den ting i verden, man ikke kan klare. Selv spejlbilledet får et forsonende skær over sig. I virkeligheden er det ren kemi. Kroppen er blevet presset til at danne sine egne smertestillende stoffer, endorfinerne. I Politikens Fitnessbog, som er en ganske glimrende guide for enhver, der overvejer at betræde et af de skræmmende kropstempler, som går under navnet fitnesscentre, kan man læse, at endorfinerne er 200 gange stærkere end morfin. Så tror da pokker, at man bliver høj og glad. Og er man veltrænet, er der en særlig bonus at hente, for så kommer endorfinerne hurtigere ud i kroppen end hos utrænede, og de bliver der oven i købet også længere. Men det er ikke kun på grund af det kick, som virkelig anstrengende træning kan give, at der er grund til at stifte bekendtskab med mærkelige maskiner og råbende instruktører. Fitnesscentre er ikke længere kun for olieblanke muskelfanatikere og strambaldede sild. Man kan møde op i en T-shirt og et par træningsbukser, hvis man vil, og man behøver ikke at have en perfekt krop for at blive lukket ind. Tværtimod. Hvad enten man vil i form efter en fødsel eller en skade, tabe sig, blive stærkere eller passe på sin krop som ældre, er der ifølge forfatterne til Politikens Fitnessbog et tilbud, der passer til en.