0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pas godt på sproget

Jørn Lund vil have danskerne til at tage sproget alvorligt. For vores egen skyld.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Sorgløst kan vi ej synge dit navn«, sagde den gamle digter om Danmark, og sådan siger Jørn Lund i sin nye bog om det danske sprog. Her vil han fortælle de danske læsere, hvilke problemer vi brugere af det danske sprog burde tænke over og tage stilling til.

Jørn Lund har bredt kendskab til de problemer, der i globaliseringens tidsalder stiller sig for det danske sprog, ikke mindst fra sin tid som professor i dansk ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han har døvledes med en omsiggribende grammatisk uvidenhed; fra sin tid som direktør for Den Store Danske Encyklopædi, hvor han har måttet kæmpe med mange eksperter, der ikke kendte de danske betegnelser for de ting, de skulle fortælle om; fra mangeårige hverv i nordiske kommissioner, hvor man ikke kunne undgå brug af engelsk; og nu sidst fra sit hverv som formand for den kommission, der netop har afgivet indstilling til kulturministeren om en dansk sprogpolitik.

I den lille nye bog har han følt trang til at give sit personlige besyv med.


Først og fremmest vil han gerne have læserne til at tage sproget alvorligt. Det er ikke en ligegyldig sag at udskifte et sprog med et andet. Hvor dybt den sproglige påvirkning går, fortæller han sjovt nok allermest overbevisende om i de sidste kritiske afsnit om den kommercielle brug af sproget.

Man bliver overbevist om betydningen af den sproglige udformning, når man ser de summer, man fra visse hold er villig til at ofre på helt indholdsløse meddelelser såsom: »Vores handlinger drives af engagement og åbenhed. Vi brænder for det vi gør - og får det til at ske. Vi gør, hvad vi siger, og siger, hvad vi gør - hurtigt, opfindsomt og med gnist«.

Der er penge i brands og storytelling. Jørn Lund foretrækker præcisionen i Moseloven, der angiver, hvad der fravælges.


Lund argumenterer for, at vi danske har et sprogligt-kulturelt fællesskab, der er værd at bevare, og kommer ind på det moderne udtryk 'samfundets sammenhængskraft'.

Han ser en fare i, at skolen ikke lige så fast som for 50 år siden indpoder fælles værdier, men på den anden side må man vel sige, at det danske samfund har en forbavsende sammenhængskraft, når det store flertal uden væsentligt vrøvl accepterer at betale langt over halvdelen af deres indtægt i skat. Det kunne man aldrig have opnået med politi og jura alene. Lund er nu heller ikke blind for, at samfølelsen i dag måske i virkeligheden er større, end den var i det gode gamle Danmark.

Lund er ikke overvældende bange for den engelske indflydelse på dansk, sådan som man måske kunne tro efter de hårde ord om urimelig engelskforskrækkelse, som Hans Jørgen Ladegaard i Politikens Kronik 9. oktober brugte om den sprogpolitiske rapport til kulturministeren. Her i bogen siges det klart, at det helt centrale i kampen for det danske sprog er at styrke det, snarere end at værne det.

Man får indtryk af, at Lund er enig med Ladegaard i, at den vigtigste forudsætning for, at dansk skal overleve som kultursprog og ikke bare til hjemmesnak, er, at der bliver arbejdet mere med sproget i folkeskolen og gymnasiet. Han citerer nogle voldsomme udtalelser fra de højere læreanstalters rektorkollegium om denne nødvendighed.


Der tales i bogen med smittende glød om det nordiske. Nogle af bogens mest interessante betragtninger angår det nordiske sprogfællesskab, som efter Lunds mening lider ved, at man i ethvert udvalgsarbejde altid skal give plads til finnerne, som vi ikke har noget sprogfællesskab med. Derved bliver arbejdet til uforpligtende skåltalesnak.

Nu da finnerne er sluppet af med den russiske trussel, burde vi kunne diskutere seriøst, hvad der kan gøres for at bevare den ikke uvæsentlige sproglige forståelse, der stadig er mellem norske, svenske og danske.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce