Historieforskningen i Anden Verdenskrig har for alvor taget fat på tabernes historie. Efter i mange år at have stået på historievidenskabens sidelinje er det i de senere år blevet mere acceptabelt at beskæftige sig med dem, der trådte på den forkerte side af den berømte kridtstreg mellem nazisme og antinazisme. Både herhjemme og internationalt er der således udkommet en stribe seriøse og læseværdige bøger, som belyser krigen set fra tyskernes og deres håndlangeres side. Nu er et nyt værk føjet til rækken, nemlig historikeren Torben Jørgensens stærkt interessante gennemgang af 'Stiftelsen', en hemmelig organisation med tilknytning til NSDAP og SS, som myrdede jøder i det østlige Polen. Det er ikke ofte, at danske historikere giver sig i kast med emner uden for kongeriget, hvis de da ikke kan forbindes med en særlig dansk vinkel. Men det har Torben Jørgensen altså vovet og med god grund, for han afslører en afgrundsdyb viden om hele det på en gang dragende og modbydelige univers omkring folkemord og udryddelseslejre i nazismens regi. Historien om Stiftelsen, også kendt under den kryptiske betegnelse T4, er historien om selve kernen i Det Tredje Riges brutalitet. Det er en rejse ind i mørkets hjerte at følge organisationens eskalerende morderiske vanvid, fra de såkaldte 'eutanasidrab' i 1939-1941 på ca. 90.000 psykisk syge og fysisk handikappede tyskere over udryddelsen af 1,8 millioner jøder til den voldsomme bekæmpelse af partisaner i det nordøstlige Italien i 1944.