Dengang i en ikke særlig fjern fortid, da verden var overskuelig, var det nemt at orientere sig i Guinness Rekordbog. Ordet 'rekordbog' var til at forstå, ligesom den danske titel 'Først og størst, sidst og mindst' var det. Siden med det fantastiske fotografi af Robert Pershing Wadlow, verdenshistoriens højeste mand, var uforglemmelig, og det var nemt at finde informationerne om verdens mest sjældne og kostbare frimærke fra British Guyana. Siden er verden gået af lave. 'Guinness World Records 2004' hedder årets danske udgave af den kendte udgivelse, der blot er en oversat udgave af den globale standardvare. Indholdet er lige så ufokuseret, kaotisk som den tid, mange af de seneste års rekorder er blevet til i. Verdens højeste mand gennem tiderne hedder nu kun Robert Wadlow, og frimærket fra den engelske koloni er slet ikke med. Måske fordi der skal være plads til alle de absurde 'rekorder', som mennesker over hele kloden som besatte sætter for at få deres lille bid af midlertidig udødelighed og berømmelse. Hæderkronede rekorder inden for veletablerede discipliner, typisk sport, hastighed, højde, længde, vægt etc. har fået følgeskab af bizarre personrekorder inden for eksempelvis 'ekstrem strygning', som går ud på at opnå optimal strygekvalitet i fem discipliner, skov, vand, klippe, by og fristil! Eller hvad med rekorderne inden for 'mosesnorkling', 'højeste kast med neg', 'tåbrydning' eller 'hurtigste lammeklipper på otte timer'?
Guinness' rekordshow
Lyt til artiklen
