Læseheste kan skjule sig i uventede hylstre. For to år siden mødte jeg en på Kepler's Bookcafé på El Camino Road i Palo Alto ved San Francisco. Kepler's Bookshop er et overdådigt bogtempel, og deres bogcafé er højmondæn, med professorpinger fra Stanford University, lapsede bohemer og smarte damer. Midt i vrimlen sad en mandsperson, der lignede en kloning af en sørøver, en uvasket langturschauffør og en barsk rocker. Men pludselig tog han en medbragt bog frem, og forbløffet så jeg, at det var en af Gertrude Steins eksperimenterende romaner. Jeg var ikke bare blevet grebet i en fordom. Jeg havde tydeligvis også mødt én af de passionerede læsere, som bogbranchen lever på. De boggale, hed de hos den franske romantiker Charles Nodier. Bogfreaks og bognørder hedder de på nydansk. Den argentinsk-canadiske litterat Alberto Manguel lancerer det tyske ord Leseratte, og selv er han det hele: læserotte, bogfreak, bibliopat, overnørd. Hans bestseller 'Af læsningens historie' er både en intellektuel selvbiografi og et kæmpeessay - 380 sider inklusive noter - om skriftens og læsningens kulturhistorie over 5.000 år.
En læserottes bekendelser
Lyt til artiklen
