Hørup med og uden kvinder

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

Hvordan skildre en kæmpe, hvis våben var ord? Ved at citere ham, naturligvis. Og så tilføje, at han trods alt havde visse menneskelignende træk. Søren Mørch har gjort et kup med den blandingsbog om Viggo Hørup, han udsender i dag, halvt en antologi af gode Høruptekster, på brunt papir, halvt på hvidt mellemlægspapir, en biografi splittet op i brudstykker formet som 'p.s.'er til de lange citater. Med vægten på det Søren Mørch har eminent forstand på - den rå magtkamp på den politiske scene. Og med næsten lige så meget vægt på et for ham nyt område, privatlivets sære krinkelkroge. Søren Mørch, der siden december er freelance historiker uden fast ansættelse, lægger ikke skjul på at bogen er et bestillingsarbejde. Han var forbløffet, da den tidligere redaktør af garderbladet og nuværende af Ekstra Bladet, Hans Engell, inviterede ham på lun and med asparges og jordbær med vanilleparfait for at delagtiggøre ham i en oplevelse. Den tidligere garder og forsvarsminister havde ved tiltrædelsen af sit seneste job fået en bog, 'Viggo Hørup i Skrift og Tale', som havde været en positiv overraskelse efter hans mange år i det nuværende Folketing. Om ikke Mørch kunne skrive lidt om den til Engells nye arbejdsplads' tilstundende 100-års jubilæum? Nu er Søren Mørch ikke af den slags forfattere, der lader sig diktere. Det er derfor et ekstraordinært held, at opdraget fra Ekstra Bladet, der jo interesserer sig for human stories, kom netop på et tidspunkt, hvor Mørchs interesser har udviklet sig i samme retning, hen mod 'mennesket bag politikeren', der ikke tager megen plads op i hans hidtidige produktion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her