Antologien 'Pas'vakte denne anmelders erindring om et essay i 1988 af den svenske forfatter og journalist Richard Swartz, der fortæller om sin farfar, der var apotekeruddannet i Tyskland og foretog mange dannelsesrejser på kontinentet i sin ungdom. Mange år efter inviterer sønnen ham tilbage til Europa, men han slår bak, fordi det krævede pas. »Han ville hellere aflyse rejsen end føje sig i noget, der forekom ham ubegribeligt og unødvendigt. Næsten tyve år senere døde han i en høj alder, uden at have genset sit Europa«. Bedstefaderen havde rejst i en liberal tid, hvorom antologiens redaktører skriver: »I midten af 1800-tallet fik pasvæsenet periodens liberale tidsånd imod sig«, så paspligten blev afskaffet i de fleste europæiske lande. Forestillinger om, at pasfriheden vender tilbage med EU-samarbejdet, undermineres i terrorens og det øgede fremmedhads tid. Ifølge historikeren Uffe Østergård overføres nationalstatens logik blot til EU. »Det vil sige grundlæggende stadig en stat med det dermed sammenhængende krav om pas ved rejser ud og ind af unionen«.
At passere gennem porte
Lyt til artiklen
