Rummelighed er blevet et næsten magisk ord. Alt skal være rummeligt. Det rummelige arbejdsmarked, det rummelige samfund, den rummelige pædagogik - det er en retorik, der leder tanken hen på en kultur med højt til loftet, tolerance, medmenneskelighed og plads til alle. En smuk tanke; men virkeligheden er anderledes. Det rummelige arbejdsmarked står i modsætning til den stigende arbejdsløshed og til det pres, som mange, f.eks. småbørnsforældre, oplever med de lange arbejdsdage. Det rummelige samfund lukker ikke indvandrere ordentligt ind, så de kan blive integreret i det danske samfund. Den rummelige skole henviser flere børn end nogensinde til specialundervisning - i nogle kommuner op til 25 procent. Hvordan hænger dette sammen - eller gør det? Har vi en retorik, der bliver mere og mere uvirkelig eller ideologisk i forhold til en hverdag, der er dikteret af besparelser? Er det politikerne, der taler om rummelighed, mens lærerne og skolen nærmest holder sig for ørerne og slås med meget konkrete tolerancegrænser, der bliver mindre og mindre? Svaret er både ja og nej - som det også fremgår af antologien 'Den rummelige skole', der tager kritisk fat på rummeligheden i skolen og forsøger at klare begreberne og fortælle, hvordan virkeligheden ser ud.
Uvirkelig retorik
Lyt til artiklen
