Måske var manglende forståelse kilden til Søren Kierkegaards visdom. Det påstod han i hvert fald selv i et brev, som han skrev, men aldrig sendte til sin eksforlovede Regine Olsen: »Jeg takker dig for, at du aldrig forstod mig, thi deraf har jeg lært alt«. I det store forfatterskab, som Kierkegaard stablede på benene efter den brudte forlovelse, indviede han sine læsere i, at det er langt værre for elskende ikke at kunne forstå end ikke at kunne få hinanden. Det vidste han af egen erfaring. Det var ikke mindst den, som afstedkom den vrimmel af overvejelser af, hvad forståelse er, og hvor forståelsens grænser går, som man finder i hans skrifter. Overvejelserne er tæt forbundne med Kierkegaards berømte betragtninger over, hvad meddelelse er for noget. Han gik ud fra, at misforståelse var uundgåelig, og udviklede derfor en række teorier om, hvordan man meddeler sig indirekte. Tyske filosoffer havde dengang i årevis været stærkt optaget af alt dét, der ikke kan kommunikeres, men nogle mener, at Søren Kierkegaard faktisk var den første tænker, der gjorde kommunikation i sig selv til et filosofisk problem.
Tak fordi du aldrig forstod mig
Lyt til artiklen
