Medmindre 'girl power' og tidens narcissisme har ændret på det, er 14-årige piger vist grundlæggende og vel nærmest konstitutionelt utilfredse med deres udseende. De føler sig i reglen klumpede og forkerte. Dog ikke den 14-årige sicilianske forfatterfortæller i '100 tag med hårbørsten før sengetid'. Hun behøver blot »at løfte blikket og lade det møde mit spejlbillede, så bliver jeg opfyldt af en ro og stille glæde«. Det var ikke just ro og stille glæde, der prægede selvspejlingerne i mit vestsjællandske pigeværelse dengang i de sene 1960'ere, men Melissa Panarello, som bibeholder sit eget navn i sin dagbogsfortælling, er »henrykt over formerne, som begynder at aftegne sig«, og ofte stikker hun en finger ind i, hvad hun kalder 'Hemmeligheden', »og mens jeg ser mig selv i øjnene, beundrer og elsker jeg med mig selv«. Ansats til fetichisme Melissa Panarello, som vitterlig var 14 år ved bogens påbegyndelse og 17, da den udkom, affødte sensation og millionsalg i Italien (og siden i 20 andre lande) med denne åbenhjertige beretning om sin seksuelle debut, sin grænsesøgning og eksperimenter. Hun kan ikke afvises som en dum gås, der ser sig selv med mænds øjne, ej heller overskrider hendes narcissisme grænsen til det sygelige (selv om de citerede afsnit kunne tyde på begge dele). '100 strøg med hårbørsten før sengetid' er trods små irritationsmomenter a la »Jeg længes efter kærlighed, dagbog« og en ansats til fetichisme et meget interessant indblik i en fremmelig og følsom teenagers egensindige, indimellem noget højstemte vej mod kærligheden. Glimt af visdom Der synes - trods en vis skepsis, da bogen udkom - ikke længere at herske tvivl om, at '100 tag med hårbørsten ...' er autentisk i den forstand, at den vitterlig er skrevet af en 14-15-årig. Melissa Panarello har i bogen - og får måske aldrig mere - de særlige små glimt af visdom og indsigt, måske genialitet, som ganske unge tænksomme mennesker kan have. Især hvis deres livsførelse og modenhedsgrad befinder sig lidt uden for, hvad de opfatter som normalitetens. Og hvis livsførelse gør ikke det, når man er 14? Den hjemmeboende Melissa beskriver, hvordan hun ligger på sit værelse i den sicilianske lillebys kernefamilie og tror, at livet er et andet sted: »Jeg ved, at andre i nat lever mere intenst end jeg«. Seksuel debut Melissa får sin seksuelle debut med en afstumpet dreng, der - indirekte tilskyndet af hende - behandler hende dårligt. Det bruges ikke som forklaring, men Melissa spiller siden dominansspil med sig selv i først den ydmygedes, siden den ydmygendes rolle. Hun 'prøver' også en lesbisk forelskelse, en masochistisk ældre (gift) mand, en 'swingende' matematiklærer, der skulle give hende ekstraundervisning, et bøssepar, en mand med lolitakompleks og en gruppe unge mænd på én gang, som regelmæssigt tilkalder hende. Hun kommer mærkeligt nok ikke ud for noget decideret farligt - alle lader til at overholde diverse mere eller mindre syge aftaler. Men det er meget forståeligt, hvis forældre til teenagepiger må gyse ved læsning af denne bog. Melissas forældre gør nemlig intet forkert - hun gennemlever bare sit eget eksistentielle og seksuelle projekt, som hun må gøre det. Ukontrollabel liderlighed Grunden til Melissas udskejelser er, at hun tidligt beslutter at finde kærligheden ved hjælp af kussen. Inden hun åbner sit hjerte for nogen mand, vil hun først give ham sin krop. »Af to grunde: fordi han ved at smage på mig måske vil fornemme raseriet og bitterheden og derved føle bare en lille smule ømhed, og dernæst fordi han vil forelske sig i min lidenskab, så han til sidst ikke kan være den foruden. Først da vil jeg give mig selv fuldstændigt, uden tøven, uden tvang, så intet af det, jeg altid har ønsket mig, går tabt«. Et såre genkendeligt ræsonnement, hvis I spørger mig (men lad hellere være). Noget andet er, at Melissas fysiske afhængighed af sex og hendes ukontrollable liderlighed er usædvanlig stærk og ligner den, vi er vant til at tilskrive mænd. Hun kan ikke nære sig og siger ja til tvivlsomme invitationer. Tangerer pornografi På nettet under 'Pervers sex', for eksempel: »Jeg så ordene strømme ned over skærmen med stadig større fart. Min mave trak sig sammen, og inden i mig pulserede et liv og et begær, der var så stærkt, at jeg måtte give efter. Hans ord var som sirenernes sang, og jeg stillede mig selv til rådighed, bevidst, men med smerte«. Hun får dog efter eget udsagn nogle vidunderlige orgasmer indimellem (»Min krop var én stor fest«). Også sammen med pigen Letizia, som hun dog efter uproblematisk (?) aftale ikke indleder noget forhold til. Indimellem tangerer beskrivelserne og de indledende øvelser pornografiens skematik. Det skæmmer til en vis grad troværdigheden; på den anden side virker det sandsynligt, at påskuddet for sex ofte var meget tyndt for den 15-16-årige Melissa. Bagefter lurer skuffelsen, nogle gange voksen og genkendelig, andre gange på grænsen til barnlig forurettelse: »Mens jeg kørte hjem på scooteren, følte jeg mig udnyttet for 117. gang, udnyttet af en tilfældig anden og mine egne slette instinkter«. Kønnets krav Selv om nogle stedvist pubertære tirader irriterer, bidrager de til troværdigheden af dette portræt af en purung, i sagens natur selvoptaget pige med køn og følelser og - vigtigst - sprog. Kønnets krav (og den sicilianske kropslighed?) dominerer hende mere, end sundt er, men hun møder til sidst i bogen - men næppe i sin seksuelle karriere - den overmåde forstående og omsorgsfulde litteraturstuderende Claudio, som ledsaget af mental strygermusik og lyserøde skyer gør hende til en rigtig (formodentlig monogam) prinsesse. Denne anmelder spår ikke det forhold mange chancer, men så bliver der måske stof til endnu en bog. Den skal være velkommen.