Hvordan får man et godt og lykkeligt liv? Hvad er overhovedet et godt og lykkeligt liv? Er det et liv med fuld fart på karrieren, ugentlig powershopping, et hjem, der kan begå sig i livsstilsmagasinernes boligreportager og middage med slowfood efter forskrifterne i den nyeste kogebog? Og så måske lidt Fontex og regelmæssige samtaler med sin psykolog for at tage toppen af den gnavende tvivl og det snigende ubehag? Spørger vi Søren Kierkegaard er svaret klart, nej. Senmoderne værdidebat Hos ham er det noget ganske andet, som kendetegner det gode, 'egentlige' liv. Kierkegaards forfatterskab rummer således kimen til en dybtgående kritik af det senmoderne menneskes opfattelse af, hvad der er vigtigt og værdifuldt. Kierkegaard var langt forud for tiden i sin kritik af det overfladiske menneske, som fokuserer på det 'udvortes', det materielle og på øjeblikkets lyst og nydelse. I 'Enten-eller' diskuterer Kierkegaard forskellige opfattelser af, hvordan man bør leve sit liv. Især hans kritik af æstetikerens livsform udstiller - ja næsten latterliggør - hulheden og tomheden i, hvad mange af os opfatter som vigtige elementer i et godt liv. Urealistiske forventninger Kierkegaards æstetiker lever efter devisen: Nyd livet, lev for din lyst. Opmærksomheden er rettet imod det umiddelbare, nuet, imens livets store spørgsmål fortaber sig i en tåge af hyperaktivitet, øjeblikkelig nydelse og stræben efter stadig nye mål. Som Kierkegaard gør opmærksom på, er dette en livsanskuelse, hvor betingelserne for det gode liv lægges uden for den enkelte. Rigdom, lyst og hæder gøres til livets opgave og indhold. »For at denne anskuelse skal lade sig gennemføre, må individet være i besiddelse af en mangfoldighed af udvortes betingelser, og denne lykke eller rettere ulykke bliver sjældent et menneske til del«. Æstetikerens opfattelse af det gode liv fremelsker nogle forventninger til livet, som langtfra alle mennesker har mulighed for at få opfyldt. Æstetikerens livsopfattelse fokuserer på det forkerte, samtidig med at æstetikeren er parat til at yde store ofre i sin stræben efter rigdom, lyst og hæder. Tom rigdom Æstetikeren søger hele tiden at have fingeren på pulsen og stræber efter at være der, hvor det sker. »Overalt hvor der er en begivenhed, der er du med«. Men han investerer ikke rigtig sig selv, bl.a. fordi han hele tiden skal være parat til at bevæge sig videre og have den fulde frihed til at følge med, når vindretningen skifter, og der er noget nyt, man må gøre eller besidde for at realisere sig selv. »Du arbejder dig ind i den tætteste klynge og ser, om muligt, at blive trykket op over de andre, så du kommer til at ligge oven på dem. Er du først deroppe, så gør du dig det så bekvemt som muligt, og således lader du dig også bære igennem livet« ... »Men når trængslen har ophørt, når begivenheden er forbi, så står du atter på gadehjørnet og ser på verden«. Der er en understrøm af tomhed i æstetikerens liv trods materiel rigdom, glimmer og events. »Enhver, der lever æstetisk, er fortvivlet, enten han så ved det eller ikke«. »Tungsindet« eller depressionen er en følge af, at æstetikeren forsynder sig imod sig selv. Tungsindet er forbundet med »den synd ikke at ville dybt og inderligt«. 'Mulighedens fortvivlelse' Æstetikeren forventer, at han kan være lykkelig hele tiden, og livet må hverken gøre ondt eller være for besværligt. Hans problem er manglen på dybde og nydelsens beruselse. »Jo kosteligere det fluidum er, hvori et menneske beruser sig, desto vanskeligere bliver hans helbredelse«. Set fra Kierkegaards perspektiv er der altså langtfra nogen garanti for, at den stigende materielle rigdom i de vestlige samfund fører til større lykke. Den voksende rigdom og eksplosive vækst i mulighederne for at få tilfredsstillet vores trang til øjeblikkelig nydelse kan endog gøre det vanskeligere for det enkelte menneske at finde tilbage til sig selv og dermed øge sårbarheden for tungsindet. Denne 'mulighedens fortvivlelse', som Kierkegaard beskriver i 'Sygdommen til døden', er forbundet med manglen på nødvendighed, manglen på grænser for nydelsen og selvudfoldelsen. »Til sidst er det som var alt muligt, men dette er just når afgrunden har slugt selvet«. Mennesket »spræller sig træt i mulighed«. Vi udmattes af de tilsyneladende grænseløse muligheder og ender med at savne begrænsninger. Materiel overflod, åndelig armod Ifølge Kierkegaard er det dybt forankrede og forpligtende valg en central del af det at være menneske; det egentlige valg, som »er foretaget med hele personlighedens inderlighed« og rækker langt ud over nuet. Men æstetikerens valg er uegentlige og i virkeligheden ikke valg. Æstetikeren følger sine umiddelbare tilskyndelser, vælger impulsivt og omgør løbende sine valg. Over tid kan det give anledning til problemer med at finde mening og sammenhæng i livet. Æstetikeren har vanskeligt ved at anerkende eksistensen af instanser og mål, som rækker ud over ham selv og hans umiddelbare og rent individuelle mål. Tankerne i 'Enten-eller' har en dybde og en appel, som vil ramme ethvert tænkende væsen, der giver sig tid til at fordybe sig i Kierkegaards tanker. De udstiller nogle af de menneskelige problemer, som er uløseligt forbundet med at leve i den senmoderne vestlige kultur. Nok så stor materiel rigdom og 'frihed' til at forbruge beskytter os på ingen måde imod åndelig armod, lige så lidt som det sikrer befolkningens mentale sundhed.