Den kolde krig rimer på kriser, kaprustning og krigstrusler. Men det stivnede Øst-Vest-forhold var også en kamp om sjæle og hjerter, påpeger historikerne Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen i indledningen til 'Den kolde krig på hjemmefronten'. Amerikansk forbillede De formår at skærpe læserappetitten gevaldigt, når de haler Jan- og Puk-bøgerne frem og viser, hvordan den kolde krig sneg sig ind i efterkrigstidens mest populære ungdomslitteratur. Sådan et eksempel pirrer nysgerrigheden for at få mere at vide om, hvordan danskerne ellers blev påvirket med mere eller mindre skjulte metoder af de to magtsystemer. De to historikere peger selv på, at markedskræfterne og forbrugersamfundet nok rummer hovedforklaringen på, at det amerikanske samfund kom til at stå som et forbillede for mange danskere. Forenklet syn på pressen Sandelig et spændende emne, der trænger til at blive udforsket. Men bogens indledning skaber større forventninger, end de efterfølgende kapitler kan indfri. De fleste bidrag er skrevet af historiestuderende og oprindeligt afleveret som opgaver under et kursus. Det skinner igennem trods omskrivning og bearbejdning. Eksempelvis har læseren nok begrænset udbytte af et længere kapitel, hvor konklusionen er, at den kolde krig næsten blev væk i den danske filmproduktion. Men som øvelse for den studerende har kapitlet sikkert gjort god nytte. Nok så vigtigt handler de fleste kapitler enten ikke om nye og ukendte sider af hverdagen under den kolde krig - eller også trænger forfatterne ikke så langt ned i emnerne, at det bliver rigtig interessant. Der kan også stilles spørgsmål til den videnskabelige metode i flere af kapitlerne, der undersøger den danske presses behandling af emner som blandt andet den amerikanske senator Joseph McCarthys kommunistjagt og Vietnamkrigen. Det vidner om et noget forenklet syn på pressens indflydelse på meningsdannelsen, når forfatterne lægger en helt afgørende vægt på, hvad der stod i avisernes ledende artikler. I betragtning af at nyhedsartikler, reportager og analyser har mange gange flere læsere, virker det påfaldende at se bort fra den påvirkning, der mere eller mindre skjult kan ligge i den del af aviserne. Forbud mod østtysk flag Bogen har dog også flere medrivende kapitler. Det gælder blandt andet lektor Karl Christians Lammers' velskrevne bidrag om forløbet, da Dansk Boldspil Union i 1961 var på vej til at anerkende DDR og lade det østtyske flag gå til tops i Idrætsparken forud for en fodboldlandskamp mellem de to lande. Det gik ikke på et tidspunkt, da Danmark ligesom de øvrige NATO-lande afviste at anerkende DDR's eksistens. Så Statsministeriet skred ind med forbud mod at hejse det østtyske flag og spille DDR's nationalmelodi. Boldspilunionen bøjede sig ligesom østtyskerne. Og så kunne der spilles landskamp. Den endte 1-1.